594 / 652
586
Pesten 1711—12.
anviist til andet end de nedfaldne siuges forflegning«.
Aabenbart havde Kommissionen en Anelse om, at Morten
Erichsen selv var den anonyme Giver, thi det siges ud
trykkelig i Takkebrevet: »enten det er ham self eller een
anden goed Christen, der beviiser denne barmhiertiigheds
gierning«.
Nogle Dage efter testamenterede en anden køben
havnsk Borger, Christian Andersen, 650 Rdlr. til de syges
Kasse, og mange andre har sikkert ogsaa vist deres Næste
kærlighed i Gerning.
Man har beklaget, at der hverken i Sagn eller sam
tidige Dokumenter er optegnet noget om de smukke Ka
raktertræk, der sikkert havde været værd at mindes. Det
maa dog hertil bemærkes, at der i Dr. Bøttichers Værk:
»morborum malignorum etc. descriptio«, 1736, findes ad
skillige Eksempler paa Opofrelse og Selvfornægtelse fra
disse tunge Dage. Ganske vist — han fremdrager dem
kun som Beviser for, at de, der bevarede deres Sindsro
og Ligevægt, var mindre udsatte for Smitte end de F o r
sagte og Modløse, men derfor er de kun saa meget mere
opbyggelige og rørende. Han fortæller saaledes om en
Lærredskræmmer i Skt. Pederstræde, der uafbrudt sad
ved sin pestsyge Hustrus Seng; han plejede hende og holdt
hendes Mod oppe, indtil Sygdommens Magt var brudt. —
En ret svagelig og ovenikøbet frugtsommelig Bryggerkone
paa Nørregade undlod ingen Dag at besøge sine Slægtnin
ges Hus, hvor de alle laa syge og de 12 døde. — En Tje
nestepige i Studiestræde passede og plejede
20
pestsyge
Mennesker, af hvilke de 15 døde. Man kan vanskeligt
tænke sig et smukkere Udslag af Menneskekærlighed end
denne unge Pige, der i disse Tider, hvor de fleste var
angst for blot at se en Syg, stilfærdigt og selvforglem-
mende opvartede og plejede de Syge, vadskede og klædte
de Døde. — En Urtekræmmerkone ved GI. Strand passede
ikke blot sine egne seks pestsyge Børn, hvoraf to døde,