592 / 652
584
Pesten 1711— 12.
af Gæster, — af hvad Art nævnes ikke. Men det har vel
næppe været Bærmen alene; thi ligesom det nævntes i
Stockholm, var der vel mange, der søgte at døve Frygten
for Pesten ved Drik og Svir og Udsvævelser^ »Man holl
stora Collationer, dansade och syndigt plågade sig, men
— ofver torskeln trådde objudna gåsten och glasset foll
ur den drickandes hånd«, skrev Biskop Svedberg.
Da der senere i kgl. Reskript befaledes, at Standsper
soner og »brave Folk« skulde aflægge Ed paa selv at ville
rense deres Huse vel, var det en Foranstaltning, som Sund
hedskommissionen stærkt havde fraraadet, thi den havde
høstet Erfaringer nok angaaende Folks Tilbøjelighed til i
disse svage Tider at aflægge falsk Ed. — »Til vor Beskæm
melse maa vi tilstaa,« skriver Andr. Højer, »at i Stedet
for den ved Guds Tugtelse tilsigtede Forbedring er Ond
skaben snarere tiltaget, og især gaar Falskhed, Bedrag,
Mened og fræk Liderlighed i Svang saa uhørt som ej til
forn.« — De Midler, man greb til, fik langt fra disse Onder
til at forsvinde. Da Kommissionen i September havde
faaet et Arresthus, viste der sig straks Vanskeligheder ved
at faa de Paagrebne forhørt, dømt og afstraffede, idet
Kommissionen, som den selv skriver, ikke godt kunde
dømme Personer, der hørte under andre Jurisdiktioner, og
ej heller »skickede det sig at være Dommer og Klager til
lige«. Som Svar kom Reskriptet af 19. September, der gav
Retterne i København Ordre til hurtig Retsforfølgning, og
Kommissionen instruede sin Vagtmester angaaende Op
rettelsen af en Vagt, bestaaende af »9 Mand og 1 Quinde«.
Kommandanten skulde bistaa Politiet med 36 Ryttere, der
skulde afpatrouillere Gaderne fra 9 Aften til
6
Morgen.
Kun kom denne Foranstaltning for sent til helt at raade
Bod paa Ulykken.
Det siger sig selv, at de Billeder, der oprulles for Til
skuerne, af en saa skæbnesvanger Begivenhed som denne
Pest, maa være mørke. Men der var dog ogsaa Lyspunk