587 / 652
Pesten 1711—12.
579
lasarettet, men Forholdene umuliggjorde snart dette, og
det blev efterhaanden faktisk kun de Fattige, der indlag
des. Lige fra først af havde Kommissionen en rigtig Op
fattelse af, at der maatte drages særlig Omsorg for »de
paa gaden omløbende fattige, thi ved dem følger ofte den
farligste infection«. Allerede d. 15. Juli fik Kommissionen
Meddelelse om, at der i Fattigasylet i Sjæleboderne i Møn
tergade laa 75 Personer, »beladte med bubones«. I Løbet
af kort Tid var de sølle, gamle Fattiglemmer død og borte,
og man fik da den lyse Idé at lade Byens professionelle
og smittefarlige Tiggerproletariat indespærre i det uddøde
Fattighus. Den 18. September om Morgenen rykkede der
for en væbnet Styrke ud, der under Vagtmester Jens Mek-
lenborgs Kommando skulde indfange Tiggerpakket og
indespærre det i Sjæleboderne. Det er let forstaaeligt, at
de usalige Stympere satte sig til Modværge mod at lukkes
inde i denne uhyggelige Pesthule, som enhver af dem
kunde være temmelig sikker paa først at forlade, kørende
i Fattigligvognen. Der opstod regulære Kampe, men Ju
stitsen sejrede til sidst. Aabenbart deltog ogsaa andre end
de tilsigtede Ofre i Slaget, thi det er sikkert med Henblik
paa dette, at Schoutbynacht Judichær et Par Dage efter
i Kommissionen erklærede at have givet Ordre til, at »alle
Rubuggere (o: Tømmermænd) skulde paa Gaderne op
tages og udaf Byen udkastes; blev og nogen derover dræbt,
skulde ban ligge i hans Gierning«.
Alle de Fattige — Mænd, Kvinder og Børn — stængtes
nu inde i Sjæleboderne; Portene for begge Ender af Gaar-
den blev aflaasede og al Ad- og Bortgang forbudt. Direk
tørerne for Fattigvæsenet fik Anmodning om at overtage
deres Forplejning saaledes, »at de ey formedelst mangel
crepere eller andre derover inficeris«. Det gratis Under
hold, der her bødes de Fattige, bar neppe kostet Byen
stort; Vilkaarene for Pesten var for .gunstige til, at dens
Høst ikke skulde blive rig. Det vides ikke, hvor stor denne
37*