583 / 652
Pesten 1711—12.
575
enhver ny Seng vilde komme til at koste 25—30 Rdlr.,
havde Kommandanten opsat Brændingen til nærmere Or
dre. Den yderligere Motivering til denne Opsættelse vilde
lyde komisk, hvis det ikke netop drejede sig om Men
neskeliv. Oberstløjtnant Klenow havde nemlig fortalt Ge
neralen, at han havde prøvet at lægge sin Oppasser i sam
me Seng, hvor syv (7!) andre før var døde af Pest, — og
Oppasseren var da levende endnu. Det samme havde
man gjort i Danzig under Pesten 1709, og tilmed havde nu
Ekscellencen Geheimeraad Vieregg gjort ligesaa, uden at
vedkommende Forsøgsobjekt havde haft Men deraf, —
altsaa var det overflødigt at kassere det dyre Sengetøj!
Hæren førte Smitten med sig over til Sønderjylland
og Holsten. Til andre Dele af Landet førtes Smitten ved
Flygtninge fra København, thi næsten alle, der kunde,
vendte den usalige By Ryggen. »Alle Fornemme og For-
muende rejste ud paa Landet«, skrev Erik Torm. Helt
har han dog ikke Ret; der var dem, der blev paa deres
Post, og blandt dem kan med Ære nævnes Frederik Rost-
gaard, der ubekymret passede sin Gerning i Geheimear-
kivet; i hans Hus paa Købmagergade døde for Resten in
gen af Pest. Ogsaa Københavns Gejstlige hørte til dem,
der ikke sveg deres Pligt. En Undtagelse var dog Sogne
præsten ved Garnisons Kirke, Mag. Knud Tommerup, der
gav et højst skadeligt og skandaløst Eksempel ved fra Præ
dikestolen at tordne mod det københavnske Sodoma, som
enhver burde forlade, da Byen ved sin Ugudelighed var
viet til Undergang, — hvorefter den retfærdige Mand i
Hast selv salverede sit Skind ved fejg Flugt. Der blev
siden lagt Sag an imod ham, — men den endte med en
Irettesættelse, hvorefter han beholdt sit Kald.
I Byen havde man nu -— da det var for sent — grebet
til et radikalt Afspærringssystem, hvis fornemste Resultat
blev, at de friske Personer i de afspærrede Huse udsattes
for Smitten. De smittede Huse afmærkedes med et hvidt