578 / 652
570
Pesten 1711—12.
nøjedes med at foreslaa Kvarterkommissærerne at prøve
paa at rense Gadernes plumrede Luft ved at anbringe
Tjærepotter og Blus med Tjære, Salpeter og Svovl hist
og her, hvor Ligstanken var for gennemtrængende.
De store Liggruber (40, hver 200 Alen lang, i alt til
ca. 8000 Lig), som Kommissionen havde ladet grave inden
for Volden, umiddelbart foran Kastellet, foraarsagede store
Ubehageligheder og hidførte en Udveksling af skarpe Skri
velser mellem Kommissionen og Militæretaten. Unægtelig
synes Stedet for disse Liggruber meget uheldigt valgt; det
kan ikke undre, at Kastellets Vicekommandant, Oberst
løjtnant Klenow, klagede over den ulidelige Stank fra de
op mod 100 Lig, der ofte stod ubegravede i 3—4 Dage,
mens de »begravede« Lig knap nok var dækkede med et
tyndt Lag Jord. Sundhedskommissionen afviste Klagen
og tilraadede blot Militæret at lade løsne nogle Kanonskud
over Gruberne »for at dissipere den onde Lugt«.
Friktionen mellem de militære og de sanitære Myndig
heder gav sig overhovedet beklagelige Udslag under hele
denne Trængselstid. Man drillede stadig hinanden uden
at tænke paa de mange Ulykkelige, det gik ud over. Da
Regeringen d. 5. August havde bevilget Sundhedskommis
sionens Ansøgning om at benytte Krigshospitalet paa Lade-
gaarden som ekstra Pestlasaret, søgte Kommandanten at
forhindre dette, idet han direkte henvendte sig til Kongen
selv. Helt vilde Kongen ikke desavouere sit Geheime-Con-
seil, og han bestemte derfor, at Halvdelen af Ladegaarden
skulde indrettes for de Pestsyge, idet der skulde rejses
et højt Plankeværk »til skilsmisze« mellem de syge Sol
dater og de pestsmittede Patienter. Denne besynderlige
Ordning tilfredsstillede ingen af Parterne, men endelig d.
28. August sejrede Sundhedskommissionen, der energisk
fralagde sig alt Ansvar for de ved disse Forhalinger fo r
aarsagede Dødsfald og Ulykker. Kommissionens Protokol
ler vrimler af Klager over Militærets Overgreb; snart er