![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0575.jpg)
Pesten 1711 —12.
567
fossens Opsigt, og der lovedes dem Eftergivelse i deres
Straf, om de arbejdede godt. Som venteligt var, blev dette
Løfte ikke svært at holde, tbi faa Dage efter var der af
17 kun 2 tilbage. Senere tog man aabenbart til Takke
med selv de af Mestermanden mærkede Fanger, thi 23.
September indgav Inspektøren Klage over deres »U-ski-
ckelighed« paa Kirkegaarden, og de tik Besked om, at
hvis de ikke opførte sig vel, blev de atter sendte paa Hol
men. Den 28. September foreslog Formanden, at man
skulde levere Fangerne Brændevin og Tobak imod den
ilde Stank, om de var lydige og flittige. Brændevin fore
kom dog Kommissionen en
for
risikabel Præmie, men
som Forsøg sendte man 2 Pund Tobak ud til Østre Kirke-
gaard. — Den
8
. Juli 1712 ansøgte Sundhedskommissio
nen Kongen, om de resterende af disse Fanger, efter det
dem givne Løfte, nu maatte frigives, da der ikke mere
var Brug for dem. Af de oprindelige 40 fra September
1711 var kun
6
levende, og af dem mentes 1 ikke at
fortjene Belønningen; Hans Hindrik Sylow sad nemlig
arresteret for Tyveri og blev nu sendt tilbage til Bremer-
holm.
De Fanger, der gravede i August, slog langt fra til,
og man henvendte sig til Geheime-Conseillet; men skønt
det nu tillodes, at 100 Soldater maatte grave, adlød Kom
mandanten ikke. Han erklærede, at han stod Kongen til
Ansvar for Soldaternes Liv, — og det maa heller ikke
glemmes, at 1711 ikke blot var et Pestaar, men ogsaa et
Krigsaar. Kommissionen klagede nu over Kommandanten,
og det hedder kuriøst derom i Protokollen, at Kommis
sionens Bud, Lars Jensen, blev sendt til Statsraadssekre-
tæren, Justitsraad Helt, for at faa Svar angaaende Gra
vere, og Svaret lød, »at nogle af de høie herrer hafde
treckit paa skulderen og — maaske efter andres vrang
beretning — svart, at commissionen hafde folck nock