576 / 652
568
Pesten 1711—12.
til at grafve«. — Men Enden blev dog, at Soldaterne
mødte.
For 14. Juli findes i Kommissionens Resolutionspro
tokol et Forslag om, at Graverne ved Byens Kirker skulde
møde paa Raadhuset for at aflægge Ed paa, at de for
Eftertiden vilde gøre hver Grav 3 Alen dyb, saaledes som
det blev befalet i den kgl. Forordning, der udkom 1. Au
gust. I denne indskærpedes det ogsaa, at Pestligene skulde
bestrøs med ulæsket Kalk: »til et lidet liig skal een goed
giøben (ø: Haandfuld) fuld, til et maadelig liig to giøben
fuld og til et stor og fyldig liig tre giøben fuld«.
Den 1. September paatalte en ny Forordning, at Be
stemmelserne angaaende 3 Alen Jord ikke blev overholdte;
ofte var der i én Grav nedsat indtil 5 Lig ovenpaa h in
anden med knapt 1 Alen Jord over. Der sattes nu ‘20 Rdlr.
i Bøde til Klokker og Graver, om Graven til 1 Person ikke
blev 3, til 2 Lig 4 og til 3 Lig 5 Alen dyb, naar Kisterne
stod ovenpaa hinanden. Blandt andre havde nemlig Ju-
stitsraad Jens Rostgaard d. 14. August klaget over Fo r
holdene ved Trinitatis Kirke, hvorefter Klokkeren, den
kendte Regnemester Søren Mathiesen, fik en alvorlig
Irettesættelse. Forholdene var naturligvis ikke bedre paa
de andre Kirkegaarde. Naar man f. Eks. gik ind i Nicolai
Kirke fra den ny Assistenskirkegaards Side (Hjørnet af
Vingaardsstræde og Ulkegade), maatte man balancere
over Brædder og Bjælker, der førte hen over de vældige,
dybe og aabne Kuler, fyldte med Kister. Flere Steder
havde man endda drevet det til at optage Lig af Gravene
for saa at uddybe disse til at give Plads til flere Kister.
— Forordningen af
1
. September vakte stor Bestyrtelse
blandt Graverne; der indkom straks Besværinger til Magi
straten over, at Bestemmelserne var umulige at efterkom,
me. Der kom saaledes Erklæringer fra Nicolai Kirke, fra
Frelsers Kirke og fra Helliggejstes, hvor Graveren, Zacha
rias Sørensen, endda i sin Fortvivlelse bad om sin Afsked.