573 / 652
Pesten 1711—12.
565
at se, at én af dem benævnes »Sidsel, salig Capitain Be-
rents«.
Den ‘22. August gav Kongen Ordre til, at al Ligbæring
skulde afskaffes, og at kun Ligvogne maatte bruges til
Udførsel af Byen. Men ogsaa her taarnede Vanskelighe
derne sig op. Studenterne nægtede at møde, og selve Ma
gistraten erklærede, at Forfærdigelsen af Ligvogne og An
skaffelse af Heste tog alt for lang Tid. Folkene i Nyboder
vilde heller ikke finde sig i, at det nu skulde forbydes
dem »at fly deres Døde ordentlig til Jorden«, og da just
paa den Tid deres Overordnede, Schoutbynacht Judichær,
var fraværende, fik de ret Mod til Genstridighed. Kirke
værgerne ved Holmen, Peder Vartberg og Jacob Ander
sen, havde deres Hyre med at tilfredsstille paa den ene
Side »Baadsfolkene« og paa den anden Side Kommissio
nen, der truede med at klage til Kongen, om der ikke
blev gjort Ende paa Uordenen i Nyboder og paa Skibs-
kirkegaarden, hvor Baadsfolkene slæbte Ligene hen, hvad
enten der var aabne Grave eller ej. Kom et Ligfølge ud
og ikke fandt en ledig Grav, kastede de enten Liget ube-
gravet paa Jorden eller bestak Bremerholmsfangerne, der
var i Lag med Fællesgruberne, til at grave for sig. Der
laa saaledes altid ubegravede Lig, og Følgen var en ulidelig
Stank. Til sidst maatte der stilles en fast Ryttervagt der
ude for at paase, at Nyboderfolkene holdt sig med deres
Lig til Fællesgravene uden for Østerport. Overhovedet var
Nyboder til uendeligt Besvær for Kommissionen; ved alle
mulige Lejligheder blev der klaget over, at Kommissionens
derhen udsendte Folk »regaleredes baade med skieldsord
oc stene«.
Da Kommissionen snart af Mangel paa Materiel endog
maatte benytte almindelige Arbejdsvogne til Ligkørsel for
at kunne bortskaffe den overvældende Masse Lig, blev
Misfornøjelsen først ret alvorlig. Og man kan heller ikke
undre sig over, at dette vakte uhyre Forargelse og gjorde