581 / 652
Pesten 1711— 12.
573
nok, og nu, d. 3. September, anmodes Kommandanten om
at faa Kommissionen til at hente Liget samt de tre Pest-
dødes Gang- og Sengeklæder.
Den 31. August klagede General Cormaillon til Kon
gen over, at Kommissionen ikke vilde bortbringe de Døde
fra Kastellet, men havde svaret, at den ikke havde noget
med Kastellet at gøre. Kommissionen svarede samme Dag,
at den kun havde ladet svare, at der ikke paa Lasarettet
var Plads til Soldaterne. Herimod erklærede Oberstløjt
nant Klenow d.
2
. September »mit meiner jurament«, at
Svaret var blevet ham overbragt saaledes fra Kommissio
nen, som rapporteret var. Voldmesteren havde ogsaa hørt
og kunde beedige det. Men Konstablen, der som Ordon
nans havde overbragt Svaret, var død i Mellemtiden. Lige
saavel som man nu kunde mene, at Ordonnansen kan
have misforstaaet eller forvansket Svaret, kan det tænkes,
at en af Kommissionens Skrivere har afvist ham med de
nævnte Ord. I hvert Fald burde Kommissionen have af
givet et saa vigtigt Svar skriftligt.
Men hvordan nu end alt dette forholdt sig, er det
intet Under, at Kommissionen af og til var ved at tabe
Modet over alle sine Genvordigheder, som da den under
27. August had Kongen, om flere Kommissionsmedlem
mer maatte udnævnes, da de nuværende ikke kunde be
sørge alt efter i 17 Uger daglig »efter ydmygste Evne at
have gjort alt muligt til det gemene bedste«. Paa denne
Tid var nemlig Biskop Worm, Schoutbynacht Judichær,
Politimester Ernst og Justitsraad Meller fraværende for
medelst andre Forretninger, Dr. Wagener var »sall. i Her
ren hensovet«, Commerceraad Hiørning var syg (død se
nere) , og Sieur Hans Michelsen Holm havde en Syg
hjemme i sit Hus og kunde derfor ikke møde.
Unægtelig maatte Arbejdet — og Ærgrelserne over de
mange mere eller mindre anonyme Angreb paa Kommis