591 / 652
Pesten 1711 —12.
583
til Lovens Afmagt er Niels Giedsteds Meddelelse til Kom
missionen om, at der i et Hus, han ejede, og hvor Be
boerne var døde, brød en Mand og en Kvinde ind gennem
Vinduet, og da Giedsted spurgte dem om, hvor sligt kunde
falde dem ind, svarede Manden, at »nuomstunder vidste
man intet af Øvrighed at sige«. Paa Grund af de mange
Anmeldelser
0111
Forbrydelser befalede Kongen alle Byens
Jurisdiktioner at paatale og dømme slige Sager i to Gange
24 Timer, og hvis Dommen gik ud paa Dødsstraf da at
forebringe ham den inden to Dage derefter. Adskillige
Forbrydelser er sikkert gaaet ustraffet hen i al denne Fo r
virring, og et eller andet Mord er vel nok blevet skrevet
paa Pestens Regning. Den 2. November anmeldte en Gørt-
lerenke, der boede uden for Vesterport, at en fremmed
Pige var død i hendes Hus om Natten; der havde været
en Mandsperson bos hende, men han var gaaet bort før
Morgen. Var denne Melding kommen i August eller Sep
tember, mens Pesten rasede værst, havde man sandsynlig
vis begravet Pigen som død af Pest, men nu i November
havde man bedre Tid. E
11
Barber og to Svende blev sendt
ud for at undersøge Liget, og de erklærede, at Pest havde
kun ikke haft, men hendes »Hals var omdrejet«.
Skønt det var den almindelige Opfattelse i de Tider,
at Pesten var en Tugtelse for Menneskenes Daarlighed og
Ugudelighed, gav denne Tro sig ikke altid Udslag i Fo r
søg paa Forbedring. Den stadige Angst for en hundsk
Død, Trangen til ikke at gaa glip af nogen Glæde, inden
Pestens Ivnokkelhaand greb én, og Bevidstheden om, at
den forholdsvis retsløse Tilstand i Byen til en vis Grad
sikrede mod Forbrydelsers Opdagelse, alt det ophidsede
Byens slette Elementer til Udsvævelser og Ugerninger.
Ligegyldigheden for, om andre var levende eller døde, blev
til Raahed og Foragt for andres Liv. I et Hus ligeoverfor
Regensen holdt man Kro, skønt baade Konen og alle P i
gerne laa døde i Huset af Pest; hver Dag var der fuldt