598 / 652
590
Pesten 1711—12.
nøjedes med f. Eks. at raadspørge Astrologerne og at søge
Pestens Aarsag i Stjernekonstellationer. Dr. Bøtticlier for
tæller saaledes, at en Stjernetyder havde forudsagt en
Maler i Kongens Bredgade, at ikke hlot han og hele hans
Familie skulde dø af Pest, men ogsaa de to første F a
milier, der efter ham flyttede ind i hans Hus. At det
virkelig gik saaledes, gjorde et dybt Indtryk paa Böt
ticher. — Lige fra de ældste Tider antog man bestemte
Stjernebilleder for særlig fordærvelige for Menneskeslæg
ten; visse Planeter havde specielt med Pestsmitten at gøre.
Professor Chr. Morsing skrev: »de, som ere forfarne udi
himmelsk Løb, scrifve, at Solens oc Maanens Eclipsis er
offte Pestilentzis Aarsage. Item, naar Saturn oc Mars
komme tilsammens udi Jomfruen eller i Tvillinge.« Tyge
Brahe udledede som bekendt Pesten i 1564—68 af Ju
piters og Mars’ Konjunktion i Løvens Tegn. — Og endnu
mere ulykkesvangre var Kometerne; en Komet paa Him
len, ret ligesom et Ris, bebuder en stor Ulykke, saasom
Krig Pest eller Dyrtid.
Tidens Læger var gennemgaaende ligesaa overbeviste
som deres Samtidige om, at Pesten var en Straf fra Gud
for begaaet Ondt, —
ex poena divina
skrev Thomas Bar
tholin. For den, der foragter Guds salige Ord, — staar
der i Bisp Peter Palladii Visitatsbog: »hafver han pocker,
pestilentze, koldesiuge, hedesiuge oc anden plage at sla
dig med«, og det samme mente man i det 18. Aarhun-
drede, selv om man dog ikke mere var saa kras i sin
Dom som han, der gik ud fra, at f. Eks. Farsoten, »den
engelske Sved«, var sendt af Gud i Vrede over Menne
skenes Pyntesyge.
Det var denne Tro paa Pesten som en Himlens Straffe
dom, der drev de ængstede Sjæle til at søge Hjælp og
Beskyttelse ad overnaturlig Vej. Frygten gør opfindsom.
I Katolicismens Tid havde dette en overspændt Hel
genkultus til Følge, og, som det saa tit sker: de traditio-