HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Pesten 1711— 12.

595

mærkelige Midler, som Menneskets opskræmte Fan lasi

søgte Tilflugt til, kan som en mindre appetitlig Kuriositet

bemærkes, at adskillige sikrede sig ved hver Morgen at

drikke deres egen Urin.

Hvori Pestens egentlige Væsen bestod, erklærede det

medicinske Fakultet i sin »Underretning om Præserva-

tion og Curation mod Pesten«, 1709, at »ey nogen men

neskelig Forstand kunde udgrunde«. Selv om Lægerne

gennemgaaende holdt fast ved Teorien om den guddom

melige Vrede over Menneskehedens Fordærvelse som Pe

stens egentlige Motiv, saa var dog mange tilsyneladende

klare over, at selve Pesten ikke virkede ved overnaturlige

Midler.

Allerede i 1678 havde Jesuiten A. Kircher paastaaet,

at alle forraadnende Stoffer vrimlede af et Utal af Smaa-

dyr, der var usynlige for det blotte Øje, men kunde ses i

Mikroskop. Han havde selv set det hos Pestpatienter. Men

denne Begyndelse til en Bakterielære blev simpelthen haa

net ihjel. Astrale og telluriske Omvæltninger ansaas al

mindeligt af Videnskaben som Pestaarsag. Blandt Læg

folk holdt de fleste fast ved Plutarchs Sætning: »al Pest

er mægtige og voldsomme Dæmoners Værk«?)

Endnu — saa utroligt det end lyder —"saa sent som

i 1861 skrev Direktøren for Bryssels Industrimuseum, M.

Jobard, i »Revue Spiritualiste«: »Tro blot ikke, at Aan

derne intet har at gøre med sligt. Det er dem, der saar

Pest og Kolera paa deres Vej. De Lærde véd ikke, at alt

det, de kalder Miasmer, Tyfus og Epidemier, slet ikke er

andet end en Invasion af vilde Aander, førte af en eller

anden fluidisk Attila.«

Naar sligt kan siges og tros i vide Kredse i vor Tid,

kan man ikke undre sig over nogen Art Overtro i Begyn

delsen af det 18. Aarhundrede. Og om hvor lidet grund

fæstet Videnskabens Skepsis over for det okkulte og over

naturlige var dengang, vidner det, at selv den tilsynela-