607 / 652
Pesten 1711—12.
599
Efterhaanden viste Sygdommen en mindre ondartet
Karakter; det blev ikke et saa stort Procentantal Syge, der
døde. Ikke faa Helbredte sendtes ind til Karantænehuset
— selvfølgelig under Militærvagt —, og snart kunde man
rydde det ene Pesthospital, Vodroffgaard, saa meget mere
som de fleste af Værelserne manglede Ovn. Den 26. Ok
tober skete Overflytningen af de fleste af Vodroffgaards
Patienter til Ladegaardslasarettet; det samlede Antal Syge
var da 249. Den 31. Oktober indkom fra Byens Læger og
Barberer de første Rapporter om Pestens Aftagen og mil
dere Form; der skulde ude i Byen kun være 60 Pestsyge.
Men man var langt fra sikker paa disse Opgivelsers Nøj
agtighed, da man kendte Borgernes Uvilje mod at anmelde
deres Patienter til Lægerne. »Smitten hænger ved os
endnu, og Byen ligger i sin skiden Søle«, skrev Professor
Mule d. 14. November til sin Broder. Man greb til det
Middel at give Præsterne Ordre til at anmelde Antallet
af de Syge, som de kaldtes til, og det viste sig da, at paa
samme Dag, d. 28. November, da Lægers og Barberers
Rapport udtalte, at der ingen ny Pesttilfælde havde været
i flere Uger, anmeldte Præsterne 19 Tilfælde af Pest.
Dog var det jo tydeligt, at Pestsmitten snart maatte
være udslukt, og for at sikre sig mod en ny Opblussen
bestemte man sig til at begynde paa at rense denne Au-
gias-Stald. Allerede d. 22. Oktober havde Politimester
Ernst foreslaaet, at man skulde lade alle Gang- og Senge
klæder, der havde været benyttede af Pestsmittede, op
brænde. Men den Kommission, der paa god dansk Vis
blev nedsat for at drøfte og om muligt ihjelslaa dette Fo r
slag, blev forskrækket over de store Omkostninger, der
vilde komme til at beløbe sig »mindst til en Tønde Guld«.
Tiden trak ud, — man kunde ikke blive enig. Alle vilde
desinficere, men hvert Udvalgsmedlem havde sin Yndlings-
idé, indtil endelig Kongen ovre fra Stralsund sendte Ordre
til, at de smittede Klæder skulde vaskes i Saltvand og der