605 / 652
Festen 1711—12.
597
der udarbejdet et helt System for Aareladningens Brug,
hvor enhver Blodaare, der kunde naas med Snepperten,
maatte holde for. Der var særdeles indviklede Regler for,
naar og hvor de enkelte Aarer skulde aabnes. Til Hjælp
havde man derfor konstrueret særlige skematiske Figurer,
de saakaldte Aarelade-Mænd, hvor alt fornødent var af
mærket. Den Aarelade-Mand, der her tindes gengivet, er
særlig beregnet for Pesttider; han er ikke nær saa ind
viklet som de universelle Figurer. Aarelade-Manden i
Stoeffers: Calendarium Magnum 1518 er saaledes mærket
med 53 Tal, medens Legemet endvidere er betegnet med
de astronomiske Tegn for Dyrekredsens Stjerner, under
hvis specielle Indflydelse vedkommende Legemsdel staar.
I Christiern Morsings »En liden Bog om Pestilentzis Aar-
sager, Forvaring og Lægedom, prentet først 1546, atter
1552 oc om igien med ny Fortale 1619«, findes de Anvis
ninger, hvorefter de københavnske Pestlæger sandsynlig
vis rettede sig. Var Pestbylden i Halsen, skulde Hoved-
aaren aabnes i »Albukrogen« eller mellem Tommel- og
Pegefingeren; var det Armhulen, 'der var hævet, skulde
man slaa »Medianen eller en gren aff hende« mellem
Pege- og Langfinger. Var Bylden i Siden, skulde »Lever-
aaren eller Basilica« aabnes eller en Gren af den ved Lille
finger. Ved Hævelse uden paa Laaret var det Aaren »Sche-
atica uden paa Foden ved Anckelkoden; er der Heffvelse
i Røren, da slaa Aaren Saphena nede ved Anckelkoden
inde paa Foden«.
Paa den københavnske Pests Tid havde der dog hæ
vet sig advarende Røster (f. Eks. Diemerbroeck) mod
disse overdrevne Blodaftapninger, men de københavnske
Læger syntes ikke at have samstemmet med disse Ad
varsler.
At nyse antoges at være heldigt, i Overensstemmelse
med Aristoteles’ og Hippocrates’ Opfattelse af Nyset som