610 / 652
602
Pesten 1711-—12.
Foranstaltning, o. s. v. — Men hvorledes nu dette for
holder sig, indberettede Kommissionen i hvert Fald til
Kongen d. 20. April, at der i de sidste 12 Uger ikke var
død nogen af Pest »her i Staden«, ganske vist et noget
tvetydigt Udtryk, da Lasaretterne laa uden for Voldene.
Allerede fra d. 2. April var Passagen bleven genaabnet
gennem Østerport, og der berammedes nu en Takke- og
Bededag d. 29. April. Imidlertid har den titnævnte Dr.
Bøtticher erklæret, at han
paa selve Takke fesi dagen mod
tog
7
Pestsmittede
paa Søkvæstliuset, alle fra ét Hus i
Strandstræde. Dr. Mansa tvivler om Rigtigheden heraf,
men Kommissionens egne Kopibøger udviser, at Dr. Bøt
ticher i alt Fald ikke helt har Uret. Den 3. Maj skriver
Kommissionen nemlig til Kongen: ». . . I 13 Uger have
vi været fri for Infection(?j, desuagtet maa vi dog aller
underdanigst Og væmodeligen foredrage, hvorledes os en
mød bubone og ingvine beheftet Matros er forekommen.«
Samme Matros logerede hos Rasmus Nicodemussen i Lille
Strandstræde, hvorfra han om Søndagen — Takkedagen
— blev bragt ud til Søkvæsthuset. Samtidig med at rap
portere dette faar Kommissionen Ram paa den forhadte
Dr. Bøtticher, idet den meddeler Kongen, at han havde
undladt selv at se paa Patienten, men straks ladet 4 Lig
dragere bære ham ud til Pestlasareltet, uden at der sam
tidig sendtes Ilbud derud om den Syges Ankomst. Til
alt Uheld blev Ligdragerne trætte paa Vejen og lagde P a
tienten fra sig ved Nørrevold. Kl. var den Gang IOV
2
Fm.,
halvfemte Time efter at Matrosen var ankommen til Sø
kvæsthuset! Endelig ved Middagstid kom Dr. Bøttichers
Rapport til Lasarettet, hvorfra straks Vagtmester Jens
Jensen (Meklenborg var død) afsendtes med Vogn for at
hente den Syge. Vagtmesteren anede imidlertid ikke, hvor
han skulde finde den syge Stakkel, ja ikke engang, at han
var
afsendt. Endelig efter lang Eftersøgning fandt han
Patienten ved Volden og bragte ham i døende Tilstand