615 / 652
Pesten 1711 —12.
607
bukket linder for Sygdommen. I 1710 havde Byen ca.
66,000 Indbyggere, men efter Ulykken kun ca. 44,000.
Hvad dette vil sige, kan man tænke sig, naar man erin
drer, at der under den Koleraepidemi, der voldte saa uhyre
Rædsel og Sorg her i 1853, kun døde
1/30
af Byens Be
folkning!
Ifølge samtlige Biskoppers indsendte Aarsfortegnelser
udviser Dødelisten for hele Landet i 1711 et Antal af
42,177 Døde, hvoraf København, selv efter den laveste
Beregning, figurerer med over Halvdelen! Hvilken Ulykke,
Pesten har forvoldet i dette Aar, kan ses af, at der i Dan
mark 1711 er død 22,943 Personer flere, end der er født.
Blandt de københavnske Haandværkere og Nærings
drivende var Dødeligheden uhyre; Skomagerlauget talte
saaledes i 1710 et Antal af 160 Medlemmer, men i 1712
kun 47. Af Barberer døde
8
Mestre og mange Svende;
af Silke- og Uldkræmmerlauget (altsaa af en ikke særlig
smittefarlig Profession) døde 9 Kræmmere,
6
Hustruer,
13 Sønner, 12 Døtre, 1 Svend, 13 Lærlinge, 7 Piger og
3 Karle, ialt 64. I Haandværkerlaugene fandtes før Pe
sten i alt 2057 Mestre, 1023 Svende og 670 Lærlinge, men
i 1712 kun 1212 Mestre, 713 Svende og 345 Lærlinge,
o: et Tab af 41 pCt. for Mestrenes Vedkommende, 30 pCl.
for Svendenes og 48 pCt. for Drengenes.
»Af fornemme folck døde adskiellige, men meest
fruentimmer och denioiseller«, skrev Professor Mule i
sine Privatbreve. Da imidlertid saare mange af de be
midlede Klasser var bortflygtede, ramte Pestdøden dog
mest »ordinaire folck«. Hvor stort det nøjagtige Tab af
Menneskeliv var, kan næppe siges, thi utvivlsomt har Pro-
kansler Erich Pontoppidan Ret, naar han i sin »Danske
Atlas«, 1764, skrev: »I saadanne Omstændigheder bliver
de Dødes Tal gemeenligen ikke saa nøye eller fuldkomme-
ligen optegnet, som paa andre Tider.« Selv de officielle
Opgivelser kan ikke være paalidelige.