618 / 652
610
Pesten 1711—12.
med Mennisker.« I 1728 var ikke blot Folketabet ganske
forvundet, men yderligere en halv Snes Tusinde Indbyg
gere kommet til, og i 1769, da den første Folketælling blev
afholdt, havde København en Befolkning af 92,571 Men
nesker x) .
S.
I sin »Farsotter og lægekunst gennem tiderne. Kri
stiania 1910« fremsætter Dr. med. Fr. Grøn den besyn
derlige Paastand: »med udgangen af det 16de aarhun-
drede synes det, som om pestens kraft er brudt i Europa«.
Hvorpaa Forfatteren støtter denne Mening, er vanskeligt
at se, thi just det 17. Aarhundrede har en uhyggelig
Række yderst voldsomme Pestepidemier at fremvise 2) og
det 18. Aarhundredes første Halvdel ligesaa. For blot at
nævne nogle Eksempler synes Pestens Kraft ikke at være
brudt, da den i London 1665 bortrev 100,000 af Byens
halve Million Indbyggere, eller da der 1680 omkom 24,000
Pestsmittede i Prag. 1629 reves i København 5000 bort,
i 1654 var det 8551. Og det 18. Aarhundrede staar ikke
langt tilbage: under Pesten i Tyskland døde alene i Dan
zig 1709: 24,329 Mennesker; 1713 i Prag: ca. 20,000; i
Provence 1720—21: ca. 80,000. I Messina omkom 1743:
30,000 Mennesker; i Moskwa 1771: 133,299! o. s. v. Endnu
det 19. Aarhundrede har haft sine strænge Pestfarsoter:
1807 og atter 1812 i Rusland. I Bukarest døde 1813 en
Trediedel af Befolkningen. Samme Aar døde 6000 paa
Malta, og 1815 var den store Pest i Noja i Kongeriget Nea*) Hist. Medd. I, S. 27.
2) »An Bösartigkeit und Ausdehnung standen die Pestepidemies des
17ten Jahrhunderts jener der vorangegangenen Perioden keines
falls zurück.« Handhuch der Geschichte der Medicin von Pusch
mann 1903.