624 / 652
616
To københavnske Lejlighedspoeter.
ling leverede Bryllups- og Begravelsesvers og af egen
Drift tog Lejligheden i Agt til at »opvarte« fornemme
og velstående Folk med Rimerier, når der var Udsigt
til at slå dem eller, i Tilfælde af Dødsfald, deres Arvinger
og eventuelt Skifteretten for nogle Penge. Ikke desto m in
dre betegnes han af T. Hofman som »en god dansk
Poet« *), og Joh. Evald optog ham ved Siden af Klop-
stock på sin til eget Brug affattede »Digterliste«. Ganske
vist indrommer han senere, at det da kun var småt be
vendt med hans Begreber om D igtekunsten2). Nyerup 3)
kalder dog Kaalund kun en »Lejlighedsversemager«, og
N. M. Petersen nævner lige hans Navn, medens han på
Titelbladet til sine Lykønskningsvers til Kong Kristian
VII’s og Dronning Karoline Matildes Salvingsfest 1767
betegner sig selv som »den i 46 År en Suite opvartende
poetiske Hofsanger«. Samme År døde han.
Her skal nu fremdrages et Par Eksempler på, hvor
ledes Mag. Kaalund nærmest pånødte Folk sine Vers.
Den 15. Oktober 1756 døde Amtmanden i Køben
havns Amt, tidligere Stiftamtmand i Århus Stift, hvid
Ridder Kristian Ulrik Nissen, der havde føjet Benzon til
sit Navn. Han var ugift, men Mag. Kaalund sendte dog
i Håb om et passende »Salarium« »Sørgevers« til de ham
ubekendte »Hojvedkommende«. Da Salæret ikke var ble
vet betalt kontant, indsendte han d. 6. November følgende
Erindringsskrivelse 4) :
Salvo Titulo.
Efterdi Jeg ey har den Ære at vide, hvem det har været
committeret at besørge Hans Excellences, Høy Velbaarne, nu
*) A. St.
2) Dania 8, 78—79.
8) A. St.
,
4) Pakken: Ordinære Boer 1756: K. U. von Nissen Bentzon, Bilag
Litr. B. Rådstuearkivar Dr. V. Christensen har gjort mig op
mærksom på denne Skrivelse.