619 / 652
Pesten 1711—12.
611
pel. 1828 omkom 10,000 Mennesker af Pest paa Øen Mal
lorca; 1829 var der Pest i Kronstadt, — 1837 døde 20—
30,000 i Konstantinopel. Da Pestsmitten i 1844 syntes at
være slukket i sit gamle Arnested ved Nilen, troede man,
at Faren var forbi, men ny Arnesteder har vist sig siden da.
I 1879 blussede Pestfrygten op i Europa; fra Mesopota
mien var Pesten rykket frem mod Ruslands Grænser: i
1877—78 brød den løs i Astrakan, i 1870—79 i Vetljanka,
en By ved Volga. 1 »Dagbladet« for 14. Februar 1879
findes et Brev fra en russisk Læge med en Beskrivelse af
Sygdommens Ødelæggelser i Vetljanka, — en Beskrivelse,
der er vel egnet til i Tanken at fremkalde et Billede af,
hvordan København maa have set ud i 1711: »Udenfor
Byen laa hist og her forraadnede L ig .
I selve Byen
var der ikke en Gade, hvor der ikke laa Pestlig. Beboerne
gik rundt som i Vildelse; man forlod syge Børn, Mænd og
Ægtefæller og flygtede ud paa Steppen.«
Europa skræmmedes op af sin Ro. Man diskuterede
Midlerne til at holde Smitten borte; Professor Virchow i
Berlin gjorde sig til Talsmand for, at man skulde øve
Pres paa Rusland, saa at de smittede Egne blev blokerede
og Hæren, der vendte hjem fra Felttoget i Tyrkiet, ikke
bragte Smitten med sig. En international Pestkonference
afholdtes i Wien.
Ogsaa i København ængstedes den offentlige Mening,
navnlig maaske efter at Lektor Carl Lange d. 27. Januar
havde skrevet i »Dagbladet«, at Pesten, i Tilfælde af en
pandemisk Udbredelse, sikkert vilde gøre en rig Høst i
København, »en af de i hygiejnisk Henseende mindst ud
viklede større europæiske Byer . I Borgerrepræsentatio
nen diskuteredes Pestspørgsmaalet, — »en ejendommelig
Forhandling, fremkaldt ved en Interpellation af Etatsraad
Meldåhl, hvoraf man næsten maatte antage, at Pesten
stod lige for Døren,« skrev Stadslægen, Etatsraad Schleis-
ner i »Berlingske Tidende«. Naar man ser, at der i Bor-
39*