617 / 652
Pesten 1711—12.
609
den yderligere Interesse, at den drager Paralleler mellem
Dødeligheden i København 1711 og i Danzig under Pest
epidemien 1709. De to Epidemier viser en paafaldende
Lighed, hvad Sygdommens Begyndelsestid, Kulmination
og hele Forløb angaar. Begge Lister begynder med 1.
Januar: København havde i Januar Maaned 311 Døds
fald, Danzig 236. Jævnt følges de to Byers Dødelighed
ad, indtil den for begges Vedkommende kulminerer i Au
gust og September (9174 og 7475 for København, 6141
og 8303 for Danzig). F ra Oktober viser begge Lister en
stærk Tilbagegang i Dødsfaldenes Tal, indtil Aaret gaar
ud med 189 Døde for K. og 378 for D. i December Maa
ned. Danzigs Tab i 1709 ved Pesten var 24,329 Personer,
altsaa noget lignende som Københavns.
Et ganske andet Forløb — voldsommere, men ko rt
varigere — fremviser Epidemien i Stockholm 1710. Pe
sten begyndte med 155 Dødsfald fra 1.—27. August og
kulminerede allerede i Oktober med 5558 Dødsfald, for
saa i Februar at nøjes med 26 Ofre. Alt i alt led Stock
holm et Tab af 17,887 Menneskeliv i de
6
Maaneder,
Pesten varede; ogsaa her varierer Opgivelserne af de Pest
dødes Antal i høj Grad: Broberg nævner saaledes baade
Tallene 30,000 (Hedin), 40,000 (Rosenstein) og
20,000
(Laurin). Hvor stort Byens Folketal var, vides ikke; 47
Aar før Pesten var Folketallet 14,953, skriver Broberg.
Ilmoni (»Bidrag til Nordens Sjukdoms Historie«) mener,
at Stockholm paa Pestens Tid havde ca. 60,000 Indbyg
gere. I 1750 var Indbyggertallet kun 55,700. Hvis Ilmo-
nis Mening er rigtig, har Stockholm langt fra i samme
Grad som København formaaet at forvinde Ulykkens Føl
ger. Thi, som Erich Pontoppidan skriver (1. c.): »Kort
efter Pestens Tid indfandt sig, saavel fra uden- som fra
indenlandske Stæder, mange Fremmede, for at tage Deel
i den Næring, der da stod aaben, saa at man, inden faa
Aar, saae Gaderne, endogsaa fremfor tilforn, at vrimle