621 / 652
Pesten 1711— l 2.
613
hvor 27 Personer angrebes og 7 døde; dette Tilfælde gav
Stødet til Oprettelsen af en speciel Pestafdeling ved Kø
benhavns Universitetslaboratorium.
I 1910 var Pestepidemierne i Kina og Mandschuriet
atter et Varsko til Europa. Ængstelige Gemytter tænkte
allerede paa Muligheden af, at vor moderne Tids for
bedrede Samfærdselsmidler ikke alene lettede Menneske
nes Rejse gennem Verden, men ogsaa den forhadte og
frygtede Pestgæsts. Men ved vor Tids Kendskab til Pe
stens Væsen bar denne mistet meget af den Rædsel, der før
stod om dens Navn. Vi véd, at selv om den kom indenfor
vor Dør, vilde Lægevidenskabens Vaaben vel vide at be
sejre den. Nu til Dags findes i alle Befolkningens Lag
en fast Tillid til Lægekunsten, og Lægernes Anvisninger
er i paakommende Tilfælde sikre paa at blive efterfulgte.
Denne Tillid, der er trængt saa dybt ind i Folkets Be
vidsthed, er det bedste Skjold mod
den
Pestens frygtelige
Forbundsfælle, der før lammede alt Forsvar: Skrækken.
At den i København 1711 udnævnte Sundhedskom
mission trods al Pestens Rædsel, trods al Tidens Overtro
og trods al den Vrangvilje og Uforstand, den mødte, dog
boldt ud paa sin Post og fik udrettet, hvad den gjorde,
tjener den i høj Grad til Ære. Kommissionens efterladte
Kopibøger afsluttes med et Takkebrev til Stadens »32
Mænd«, der havde overladt den deres Mødesal til Brug
under Pesten. Alt vilde de »32 Mænd« finde i samme
Stand som før, skriver Kommissionen, — kun Bordklædet
var blevet slidt ved den megen Brug, hvorfor der nu var
anskaffet et nyt, der »til en ihukommelse, at Commis
sionen paa Deres Sabl er holdet og som et lidet taknemme-
lighedsteign paa bordet efterladis«.
Til Kommissionens Hæder være det sagt, at Byen og
dens Raad havde større Gaver at takke den for end dette
Bordtæppe.