600 / 652
592
Pesten 1711—12.
tig Talisman mod Pesten; den er en Art Galdesten, der
findes hos visse Drøvtyggere, og antoges i tidligere Tider
for at være dannet af Giften fra en Slange, der havde bidt
vedkommende Dyr, og af Naturens Modgift herimod. Be-
zoarstene var af stor Værdi; i Inventarielisten over Kejser
Carl V’s Juveler fandtes et Skrin med 3 Bezoarstene; den
fjerde havde Kejseren skænket til sin pestsyge Kammer
junker, Vilhelm van Male. Bezoar Rod (radix bardanæ)
brugtes, opløst i Eddike eller lignende, til indvortes Brug
som Pestpræservativ.
Paa Apotekerne falbødes et Utal af Modgift,
Alexi-
pharmaca,
mod Smitten. Dr. Bøtticher fraraader i sin
Bog 1736 alle disse Universalpræparater, men i 1711 var
han aabenbart ikke saa kræsen i Valget af sine Medika
menter, saaledes som det ses af hans Recepter, der opbe
vares i Rigsarkivet. Paa dem vrimler det med Electua-
rier og Pesttroskisker, Pulv. Alexipharm., Spin: Serpent:,
Matr. perl., Theriac: Androm:, confect: hyacinth:, ja end
og Trochisci de Viper *) »an die krancken soldaten« o.s.v.,
alle mulige Mithridatier og Universal Antidoter.
Et af de mest yndede Electuarier var
Theriak,
et Mi-
thridatium, hvortil Plutarch havde opbevaret den Recept,
der benyttedes af Kong Antiochus; »den er fremstillet af
54 Ingredienser«, skriver han i sin Historia naturalis XX.
100. Der fandtes et Utal af Varianter. Den berømteste
var fremstillet af Andromachus, Kejser Neros Livlæge;
den bestod af
66
forskellige Stoffer og brugtes meget ved
Kejserhoffet mod al Gift. Endnu ned gennem hele det
18. Aarhundrede var Theriak — eller Theragelse, som det
*) Trochisc. de Vip., Hugormepastiller, var et Hovedmiddel i Pestbe-
handlingen. Universitetet i Padua ejede Ret til at give Tilla
delse til Fabrikationen. Slangerne, der anvendtes, skulde stamme
fra de eugæiske Høje. Fabrikanterne fik et Tilladelsesdiplom fra
Universitetet. Det ældste kendte af disse findes i Medicinhistorisk
Museum i Kbhvn. (Meddelt af Læge J. Johnsson.)