Previous Page  600 / 652 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 600 / 652 Next Page
Page Background

592

Pesten 1711—12.

tig Talisman mod Pesten; den er en Art Galdesten, der

findes hos visse Drøvtyggere, og antoges i tidligere Tider

for at være dannet af Giften fra en Slange, der havde bidt

vedkommende Dyr, og af Naturens Modgift herimod. Be-

zoarstene var af stor Værdi; i Inventarielisten over Kejser

Carl V’s Juveler fandtes et Skrin med 3 Bezoarstene; den

fjerde havde Kejseren skænket til sin pestsyge Kammer­

junker, Vilhelm van Male. Bezoar Rod (radix bardanæ)

brugtes, opløst i Eddike eller lignende, til indvortes Brug

som Pestpræservativ.

Paa Apotekerne falbødes et Utal af Modgift,

Alexi-

pharmaca,

mod Smitten. Dr. Bøtticher fraraader i sin

Bog 1736 alle disse Universalpræparater, men i 1711 var

han aabenbart ikke saa kræsen i Valget af sine Medika­

menter, saaledes som det ses af hans Recepter, der opbe­

vares i Rigsarkivet. Paa dem vrimler det med Electua-

rier og Pesttroskisker, Pulv. Alexipharm., Spin: Serpent:,

Matr. perl., Theriac: Androm:, confect: hyacinth:, ja end­

og Trochisci de Viper *) »an die krancken soldaten« o.s.v.,

alle mulige Mithridatier og Universal Antidoter.

Et af de mest yndede Electuarier var

Theriak,

et Mi-

thridatium, hvortil Plutarch havde opbevaret den Recept,

der benyttedes af Kong Antiochus; »den er fremstillet af

54 Ingredienser«, skriver han i sin Historia naturalis XX.

100. Der fandtes et Utal af Varianter. Den berømteste

var fremstillet af Andromachus, Kejser Neros Livlæge;

den bestod af

66

forskellige Stoffer og brugtes meget ved

Kejserhoffet mod al Gift. Endnu ned gennem hele det

18. Aarhundrede var Theriak — eller Theragelse, som det

*) Trochisc. de Vip., Hugormepastiller, var et Hovedmiddel i Pestbe-

handlingen. Universitetet i Padua ejede Ret til at give Tilla­

delse til Fabrikationen. Slangerne, der anvendtes, skulde stamme

fra de eugæiske Høje. Fabrikanterne fik et Tilladelsesdiplom fra

Universitetet. Det ældste kendte af disse findes i Medicinhistorisk

Museum i Kbhvn. (Meddelt af Læge J. Johnsson.)