564 / 652
55(5
Pesten 1711—12.
etatens energiske Modstand — Krigshospitalet paa Lade-
gaarden overladt til Hjælp.
Hvad Byens Lægevæsen angik, stod det heller ikke
for godt til. For Universitetet var Frederik IV’s Rege
ringstid hlevet en Forfaldsperiode, baade for Videnskaben
i det hele og specielt for Medicinen, der i høj Grad havde
sat sin Anseelse til. — »Jeg kender intet Sted i hele E u
ropa,« skrev Thomas Bartholin allerede 1666, »hvor vir
kelige Læger bliver i den Grad ringeagtede og Kvaksal
vere i den Grad skattede som i København.« Ur. J. G. de
Bøtticlier skrev, at det var kommet saa vidt, at »Dosmere
og Klodrianer foretrækkes for lærde og erfarne Læger«.
Og 1758 skrev Dr. Agerbech i sin »Philosophiske Læge«
følgende drastiske Hjertesuk over de doctores, som Publi
kum foretrak: »En engelsk Doctor fortiente sig et Baronie
med et Decoctum af sommersamlede Kokasser. En Qvak-
salver fik 1000 Gulddukater, fordi han med en ukiendt
Urt uden Salivation kujonerede Venus ud af en Konge.
Hvor mange hellige Kilder have før vel giort Mirakler
paa Bornholm og andetsteds, som nu ikke kurere en Høne
for Pip?« —
Af Byens 15 videnskabeligt uddannede Læger var der
i Oktober 1711 kun 4, der beskæftigede sig med de pest
syge Borgeres Behandling, nemlig den ovennævnte Johan
Gottlieb v. Bøtticher, Philip Hacquart jr., der ved Pestens
Udbrud forlod Byen, men beordredes tilbage ved kgl.
Brev, Marcus Heerfort og Mac Culloch, hvilken sidste kun
opholdt sig her i Landet under Pesten. Dr. Daniel Wa-
gener plejede Hærens Patienter. — Af de øvrige Læger var
Johan Eichel Stadsfysikus, Viceborgmester og sammen
med Decanus, Professor medicinæ Hans Mikkelsen Mule
Medlem af Sundhedskommissionen; disse to kunde der
for ikke praktisere. Livmedicus J. C. Wolfen forlod Sta
den i Kongens Følge; Jens Bing, Adam Hofsletter, Jo
hannes de Buchwald og Hieronymus Laub var bortkom