160 / 795
148
Otto Mackeprang
blive knust af for høje omgivelser eller at rage uheldigt
op over for disse, i særdeleshed under hensyn til den til
alle sider fri plads, som åbner sig foran den. Og belys
ningen vil, når statuen rejses med forsiden mod syd,
blive så gunstig som muligt.
En ikke uvæsentlig mangel finder udvalget dog ved
denne placering, nem lig den, at den fremsprængende kri
ger vender sig mod slottet, medens det ville have været
naturligere, at han fra slottet sprængte frem mod en
fremrykkende fjende. Denne mangel nødes man dog v ist
nok til at se bort fra, da både belysningsforholdene, som
billedhuggeren lægger den allerstørste vægt på, og færd
selslin ien på stedet gør det næsten uundgåeligt, at sta
tuen rettes mod syd. Hvad særlig det sidste punkt angår,
fremhæves det, at fra den unægtelig langt stærkere færd
sel ved den nordre ende af Højbro Plads er statuen så
langt fjernet, at den ikke kommer i nogen virkelig rela
tion dertil selv på den tid af dagen, hvor det mellem lig
gende torv er tomt. På den anden side er der også en
anselig færdsel ad Ved Stranden— Gammel Strand såvel
som ad Højbro og Slotspladsen, mod hvilken statuen er
vendt.
Udvalget er således kommet til det resultat, at man
næppe vil kunne samle sig om nogen anden plads end
den foreslåede, og at denne vil kunne godkendes. Med
hensyn til det påtænkte fodstykke tilføjes det, at man
ligesom magistraten finder, at den af stadsarkitekten
udtalte tvivl om dettes heldighed kan overlades til
kunstneren, arkitekt Nyrops overvejelse og afgørelse,
idet udvalget — af hvis medlemmer flere føler sig meget
tiltalt af det foreliggende udkast — ikke tør anse sig som
kompetent til at afgøre spørgsmålet.
Udvalgets formand, nationalbankdirektør Rasmus
Strøm, forelagde den refererede betænkning i mødet den
3. jun i 1901 og udtalte, at det er en behagelighed, at