164 / 795
152
Otto Mackeprang
Klogt var det, at kommunalbestyrelsen ikke lod sig
påvirke af de indvendinger, stadsarkitekt Fenger havde
rejst mod Martin Nyrops udkast til Absalon-statuens
fodstykke, men stillede kunstneren frit med hensyn til
spørgsmålet om, hvorvidt der sku lle indgå mursten i
dette fodstykke eller ej. Tingen var så nøje gennemtænkt
fra Nyrops side, og den endelige tegning, der udarbej
dedes af ham i efteråret 1901, havde da også murste
nene med. I det hele taget er det interessant at se, hvor
fast en form fodstykket havde lige fra den første dag.
Kun få ændringer var det, som kom frem ved kunstne
rens videre syslen med opgaven. Men gevinster var de.
Specielt udformningen af partiet lige under den frem
springende granitplade foroven blev meget bedre.
Tre granittrin løfter og bærer den stærke og karakter
fulde sokkel. Dens nederste parti er af granit, det æ ld
gamle danske bygge-emne. I granitkvadrene er udhugget
et reliefbillede med bølgelinier og svømmende sild, en
hentydning til stadens ældste rigdomskilde: sildefiske
riet. Over det solide granitfundament kommer så mur
stens-afsn ittet. På forsiden er indfæ ldet et relief af
brændt ler. Det er Roskilde bispestols våben: et rosen
kors over to himmelnøgler. Murværket krones af en gra
n itgesims, hvori med kraftige majuskler er indhugget
årstallene for Absalons fødsel og død samt en længere
tekst. Og øverst er der en granitfrise med romansk bånd
ornamentik.54
Til trods for nationalbankdirektør Strøms opposition
kom der altså en større indskrift om Absalon på fod
stykket. Havde Nyrop en gang for alvor sat sig en ting
i hovedet, var det ikke let at få ham fra den. I et brev
af 9. oktober 1901 til Axel Heide bemærker Nyrop, at
han, efter at A. D. Jørgensens „smukke og gode ind
sk rift“ var forkastet, har forsøgt at finde en anden,
blandt andet fordi han „så nødigt ville gå glip af den