168 / 795
156
Otto Mackeprang
Ganske vist havde Axel Heide tænkt sig, at statuen
skulle forestille Absalon „i kamp mod rigets fjender“,
altså egentlig en udadvendt situation. Og den samme
tanke gjorde man sig i det kommunale udvalg, der hav
de med statuens opstilling at gøre. Men som statuen præ
senterer sig for os, ligger det lige så nær i den at se en
afbildning af Absalon „for indadgående“.
Ved flere lejligheder er det foran understreget, at man
ønskede at hædre Absalon som „byens grundlægger“.
Som den virkelige motivering for, at A. D. Jørgensens
tekst, der først var tænkt indhugget i fodstykkets øver
ste granitparti, ikke kunne tages for gode varer, anfør
tes, at denne fortjeneste ved Absalon ikke fremgik af
teksten. Nå, i den tekst, som Nyrop senere fik godkendt,
står der nu heller ikke noget herom. Og strengt taget er
det med rette. Thi vel er Absalon det første og største
navn i byens historie, men spirerne til den by, som ud
viklede sig til at blive landets hovedstad, forelå som be
kendt allerede, dengang Absalon trådte til.57
Helt korrekt er det, at den dekorative frise i rådhus
hallen under søjlegangen, hvor byens mærkeår er opteg
net med terrakotta bogstaver mellem grønne kranse
bundne om byvåbenet, indledes med ordene: „Biskop
Absalon opfører borgen ved Købmanne-Havn ved år
1167“.58 Samtidig lagde han en fæstningsvold uden om
byen. Absalon må aftvinge En den dybeste respekt som
byplanlægger. At hans voldlinie blev lagt med stort ud
syn, ses bedst deraf, at den hele m iddelalderen igennem
og lidt til kunne holde som en naturlig afgrænsning a f
byen. Det blev først i 1600-tallet, under Christian IV, at
den føltes som en spændetrøje, der måtte sprænges for
at sikre byens grokraft fremover.59
Men i forbindelse med rytterstatuen på Højbro Plads
er det naturligvis især borgen, der påkalder vor opmærk
somhed. Det tredje Christiansborg, som vi nu kender, og
hvortil grundstenen nedlagdes 1907, er opført på samm e