Previous Page  170 / 795 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 170 / 795 Next Page
Page Background

158

Otto Mackeprang

der slottet kan man den dag i dag — som en stor se­

værdighed — få lejlighed til at se de gamle og velbeva­

rede ruiner af Absalons borg.00 Her blandt disse ruiner

føler man mere end noget andet sted i landet h istoriens

vingesus. Om samhørigheden mellem det nye Christians­

borg og den omtalte statue skrev Kai Hoffmann, den­

gang tårnet blev rejst, et digt,01 hvorfra et par manende

vers plukkes ud:

Ny, af vor tid, af dens jern og granit,

ny — og dog Absalons rede.

Foran går høvdingens stejlende ridt —

hør gennem natten: „Mit mål være dit!

Strid, som vi segnede strede!“

Følg ham — stå fast som hin kriger og præst,

I, der skal styre og dømme —

I, som er riget i nød og i fest,

grib af det svundne den evige rest,

løft i vor borg vore drømme.

Under besættelsen skulle Københavns Kommunalbe­

styrelse få lejlighed til at m indes Absalons kamp mod

landets fjender. Det var i 1942, da en ny gade i Husum

sku lle navngives. Herude er mange af gaderne opkaldt

efter sjæ llandske landsbyer, og man vedtog nu at kalde

den nye gade for Boeslundevej til minde om, at Absalon

med sine huskarle ved landsbyen Boeslunde palmelør­

dag den 12. april 1158 slog venderne, der kort i forvejen

var gået i land på den nærliggende kyst.02 Der var no­

get tilfredsstillende i at få den situation stillet for øje,

en af de mange små ting, der medvirkede til at give vore

forhåbninger næring.

I brevet af 23. maj 1900, hvorved monumentet skæn­

kedes til kommunen, tilbød Axel Heide ikke alene at

tage samtlige omkostninger ved dettes opstilling og ved