180 / 795
blev kærnen i Danmarks rige. Som han bevarede vore
minder, lagde han spiren til vor frem tid“. Og Brandes
slutter sin tale sådan: „Andensteds står han i bispeskrud.
Her har han sin plads som høvding højt til hest over den
store by, han har grundlagt, og hvis skytsånd han er“.
Men statuens afsløring gav også anledning til mere
muntre udgydelser. I Politiken for den 30. november
1902, altså selve afsløringsdagen, havde Anton Melbye
forfattet en versificeret „Hilsen til Absalon“, at afsynge
på melodien: „Vi elsker vort land“ (P. E. Lange-Mul
ler). Denne h ilsen, der var fuld af hentydninger til ak
tuelle tildragelser i datidens København, og som med
kåd respektløshed var gennem illustreret af Rasmus Chri
stiansen, fortjener at gengives in extenso. Men det forby
der p ladshensynet. Et af versene skal dog med:
Ja, vi elsker dig højt,
vi er ikke fornøj’t
med at ha’ dig i gips og
forgyldt og bronzeret,
Kriger! — statsm and! — og
præ st!
Vi må ha’ dig til hest
med din stav og i messesærk
godt emballeret.
Vel står du forkert — det
generer os meget,
at halen er, hvor vi sku’ haft
kontrafejet.
Men nu la ’r vi dig stå,
mens vi tænker som så:
Det er sagtens for sent nu
at prøve på at få dig
drejet!
1(38
Otto Mackeprang