182 / 795
170
Otto Mackeprang
i broderskikkelse. Kom herefter ikke og sig, at de den
gang helt igennem havde det morsommere, end vi har
det nu!
Arbejdet med at bringe monumentet i stand til af
sløringen kunne i øvrigt let have ført til en katastrofe.
Murmester O. Licht fortæller, at der til ophejsningen
af granitpladen, der kroner murværket i det høje fod
stykke, og som statuen hviler på, var anskaffet to sp lin
ternye taljer. Da granitpladen var kommet op over mur
værket og endnu manglede nogle få centimeter i at nå
sit hvilested, sprang den ene af taljerne, hvilket med
førte, at granitpladen foretog de sidste centimeter af
den besværlige rejse i hastig glideflugt. Herved skete der
ingen ulykke. Denne plade såvelsom den øvrige del af
fodstykket er gjort af godt kram og håndværksarbejdet
første k lasses. Men der skal ingen større fantasi til for
at forestille sig, hvad der kunne være hændt, såfremt
taljen var sprunget på et tidligere tidspunkt. Specielt
mens granitpladen, som vejer lige ved 12 tons, endnu
var frit svævende over jorden. En nedstyrtning ville da
sikkert have krævet menneskeliv. Det viste sig ved en
nærmere undersøgelse af taljen, at en støbe-revne, hvori
konstateredes gammel rustdannelse, var skyld i kalami-
teten.
I forbindelse med afsløringen skal endnu en enkelthed
omtales, om end denne ligger på et ganske andet plan.
Som allerede bemærket fandt afsløringen sted uden ud
foldelse af nogen art festivitas. Fra forskellige sider øn
skedes begivenheden dog fejret ved nedlæggelse af kran
se. Til „nedlæggelse“ blev det imidlertid ikke, i hvert fald
ikke i første omgang. For at sokkelen, der ikke er helt
udmuret, men indeholder et større hulrum , kan holdes
tør indvendig, er der i murværket indsat nogle metal
rør af en fuges tykkelse. I disse metalrør stak man da
nogle pinde ind og hængte kransene på dem. Det så