32 / 795
20
Stig Iuul
f
havde fundet udtryk i stadsretten, og som måske også
rent umiddelbart betragtet i højere grad var i deres
end i hans interesse. Ved byrettens forskellige bestem
melser, der udelukkede kongen fra at gøre sin magt gæl
dende i København, var borgerne blevet fritaget for ad
skillige pligter, som kunne være byrdefulde nok. Gamle
stridsspørgsmål mellem dem og bispen var øjensynlig
blevet afgjort med indrømmelser, som var blevet skriftlig
fikseret, og byretten bærer herigennem præg af et fri
hedsbrev, et „Magna Charta“. Om forpligtelser over for
bispen taler byretten næsten ikke. Det er borgerskabet
som sådant, der i de fleste tilfælde står som den beretti
gede over for den enkelte borger, og bispen er kun indi
rekte interesseret i, at pligterne efterkommes. Det har
øjensynlig været Jacob Erlandsen meget mere magtpå
liggende at tilvejebringe et interessefællesskab mellem
København og Roskildebispen end at søge udarbejdet et
skriftligt grundlag for bispens magt over København, og
dette interessefællesskab fandt først og fremmest udtryk
i, at biskoppen i stadsretten trådte ind mellem indbyg
gerne i København og kongen og i realiteten ophævede
hans myndighed i byen. Korrelatet hertil var tilvejebrin
gelsen af forsvarlige fæstningsværker omkring byen og
fremhævelsen i byretten af nødvendigheden af, at fæst
ningsværkerne til enhver tid holdtes ordentligt ved lige,
med dermed følgende pålæg af arbejdspligt, rekvisitioner
af byggematerialer og ekspropriationer af fast ejendom.
Kunne det lykkes Roskildebispen at få gjort København
til en virkelig stærkt befæstet by med et borgerskab, der
i sin egen interesse var loyalt over for ham, havde den
danske kirke sikret sig et militært meget betydnings
fuldt støttepunkt i de kommende år, som Jacob Erland-
sen forudså ville medføre en tilspidsning af kampen mel
lem kirken og kongemagten. Men de drømme, han måtte