27 / 795
Den københavnske stadsret af 13. marts 1254
^5
byen samme dag.25 Dette værdifulde privilegium for bor
gerne kunne biskoppen give dem uden større ulempe for
sig selv. At bisper førte angrebskrige, hørte trods alt til
sjældenhederne. Bestemmelsen vendte utvetydigt sin brod
imod kongen, der herved blev forhindret i at udbyde
leding i København, og bispen stillede sig her klart imel
lem befolkningen og kongen på ganske tilsvarende måde,
som da han nogle få år senere fritog sine mænd i ærke-
stiftet for at give møde i leding, idet han begrundede
denne fritagelse med, at de ikke ville kunne betragtes
som kirkens mænd, hvis ikke kirken havde fri adgang
til at disponere over dem efter forgodtbefindende.26
Som tidligere omtalt finder man i stadsretten kun nog
le få regler om de enkelte forbrydelser. Derimod findes
en almindelig regel, som medfører, at der indtrådte en
generel strafforhøjelse for alle større forbrydelser i Kø
benhavn. Hvis en forbrydelse efter landskabslovene med
førte straf af en 40 marks bøde, betød dette, at den for
urettede fik 40 mark og kongen ligeledes 40 mark. I
København fik biskoppen de 40 mark, som ellers ville
være tilfaldet kongen; men ved siden heraf skulle der
erlægges yderligere en bøde af 40 mark, som deltes mel
lem byen og bispen. Om de 40 mark til den forurettede
hører man ikke, men denne bøde har vel været anset for
så selvfølgelig, at den slet ikke behøvede at omtales. På
tilsvarende måde stillede det sig m. h. t. 3 marks bø
derne.27
Blandt de få særlige forbrydelser, som omtales i byret
ten, findes ligesom i andre byer ulovlig handel. I løbet af
middelalderen gjorde der sig jo i alle byer bestræbelser
gældende for at forbeholde byens borgere detailhande
len. En tilsvarende regel findes i stadsretten af 1254, når
det forbydes gæster at opstille en skammel på torvet og
sælge til skade for borgerne.28 For så vidt angik gæster
nes adgang til at købe på torvet, gjaldt der et absolut