25 / 795
helt anden karakter i byen end på landet. I en landsby
kunne en sådan uagtsomhed være risikabel nok, i byerne
udsatte den hele købstaden for at gå op i luer. Inden for
familieformueretten og arveretten gjorde man i land
skabslovene en skarp sondring mellem fast ejendom og
løsøre. I byerne måtte en sådan sondring forekomme ir
rationel som følge af, at løsøreværdierne her ofte var
lige så store som eller måske endnu større end de faste
ejendommes værdi. Ingen af disse problemer behandles
imidlertid i stadsretten af 1254. Hvad der i denne først
og fremmest springer i øjnene, er, at det er en samling
regler, som gælder i en fæstningsby. Det kan i denne
sammenhæng være illustrerende at omtale, at Erik Klip
ping i 1266 nægtede at møde den pavelige legat Guido i
Ribe under henvisning til, at denne by ikke var omgivet
af nogen mur.17 Straks i begyndelsen af stadsretten af
1254 fastslås, at byens indtægter af retshåndhævelsen
skal anvendes til voldgravene, plankeværksbefæstningen
og broerne.18 Hvis voldene eller plankerne led skade på
grund af nogens handlinger eller undladelser, skulle ved
kommende påbegynde reparationsarbejdet inden tre da
ge, og var det krigstid, skulle udbedringen finde sted
samme dag.19 Desuden kunne det pålægges enhver ved
bestemmelse, truffet af fællesskabet, at gøre arbejde på
vejene eller udføre arbejde af anden art, således at und
ladelse heraf medførte straf.20 Endnu videregående var
den bestemmelse, som pålagde borgerne at stille huse,
tømmer, sten, jern, kalk eller andet til rådighed, når det
ønskedes af borgerne, uden at der i sådanne tilfælde blev
tale om erstatning for de afgivne værdier, men tvært
imod
0111
anvendelse af straf over for dem, som ikke
efterkom påbudet.21 I disse tilfælde siges vel ikke ud
trykkeligt, at der er tale
0111
militære foranstaltninger,
men det har dog sikkert været de mest praktiske tilfælde.
Derimod findes der en helt moderne ekspropriations-
Den københavnske stadsret af 13. marts 1254
^3