23 / 795
det alene været stiftsbyerne, hvis beboere betegnedes som
cives. På Sjælland havde derfor kun indbyggerne i Ros
kilde været cives, og Københavnerne sidestilledes nu af
selve Roskildebispen med borgerne i Roskilde. Dette var
under alle omstændigheder udtryk for en vis courtoisie
fra bispens side, som Københavnerne næppe har været
ufølsomme overfor.
Det understreges i stadsretten, at den er blevet til med
borgernes enstemmige råd og samtykke. Dette indehol
der sandsynligvis en stærk overdrivelse, idet der i hvert
fald kun kan have været tale om, at et forholdsvis snæ
vert udvalg af borgerskabet har deltaget i de forhand
linger, som gik forud for byrettens udstedelse; men
fremhævelsen af enstemmigheden har til formål at sikre
byrettens skæbne i al fremtid. Der skulle ikke være no
gen mulighed for, at senere slægter kunne anfægte dens
bestemmelser under henvisning til, at der forelå en kon
trakt, som alene forpligtede dem, der havde indgået den.
Indledningen til stadsretten siger, som ovenfor omtalt,
at formålet med udstedelsen har været at fjerne anled
ning til stridigheder om rettens indhold og at klargøre,
hvad der måtte være tvivlsomt og dunkelt. Læser man
andre af dens bestemmelser, får man imidlertid det ind
tryk, at det i mindre grad er den abstrakte fare for, at
der i fremtiden skal opstå stridigheder om rettens nær
mere indhold, end yderst konkrete stridsspørgsmål, der
har været den direkte anledning til byrettens udstedelse.
Når bispen således omtaler nogle uheldige sædvaner,
der uretmæssigt har vundet hævd, og i kraft af hvilke
han har oppebåret visse indtægter, som han nu har anset
det for rigtigst at ophæve,15 er det dog næppe Jacob Er-
landsens retsindighed, som har været eneafgørende. Der
er formodentlig blevet fremsat meget indtrængende krav
fra borgernes side om at blive fri for disse afgifter,
forinden Jacob Erlandsen har opgivet dem. Frit oversat
Den københavnske stadsret af 13. marts 1254
11