20 / 795
8
Stig Iuul
ikke foreslået af kongen. Det var den tidligere dom
provst, som i de sidste to år havde været biskop i Ros
kilde: Jacob Erlandsen. Muligvis har kongen forsøgt på
at få valget omstødt under henvisning til, at menigheden
ikke havde deltaget i ærkebispevalget — dette synspunkt
blev i hvert fald gjort gældende over for paven af me
nigheden i Lund by og stift,10 og det er nærliggende at
antage, at det var kongen, som stod bag ved dette despe
rate forsøg på at genoplive en forlængst hensovet regel
om foretagelsen af bispevalg. Kongen lod det imidlertid
ikke blive herved. Han fratog domkirken alle de den
meddelte privilegier og løste alle dens mænd fra tro
skabseden til de kirkelige myndigheder.11 I mellemtiden
havde paven stadfæstet kapitlets valg af Jacob Erland
sen den 13. august 1253, og forholdet mellem kongen og
kirken var nu spændt til bristepunktet, ved at kirken til
overhoved havde fået en mand, som kongen ikke blot
ikke havde ønsket, men hvem han klart havde modarbej
det. Det er dette kritiske tidsrum, i hvilket udstedelsen
af Københavns stadsret falder.
Der gik nemlig næsten syv måneder efter den pave
lige stadfæstelse af valget, forinden Jacob Erlandsen
palmesøndag 1254 holdt sit indtog i Lund. Hvad grunden
hertil var, ved man ikke; men i hvert fald kan en med
virkende årsag have været, at Jacob Erlandsen ønskede
at afslutte nogle af de forretninger, han havde påbegyndt
som biskop i Roskilde, herunder f. eks. erstatningssa
gerne imod Lybæk, og det ligger i denne forbindelse nær
at tænke sig, at han navnlig har ønsket at se forhandlin
gerne om tilvejebringelsen af en stadsret for København
ført til afslutning. I hvert fald gik der ikke mere end tre
uger efter stadsrettens udstedelse, forinden Jacob Er
landsen definitivt forlod sit hidtidige stift. Hvis det kan
antages, at Jacob Erlandsen har tillagt udstedelsen af
stadsretten for København så stor betydning, at han ikke