HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Stig Iuul

udfordring til kongen. Niels Stigsen døde som omtalt i

1249, og kongen gjorde derefter sin indflydelse gældende

for at få valgt en vis magister Asgot til hans eftermand.

Det lykkedes også at få nogle medlemmer af kapitlet i

Roskilde til at støtte dennes kandidatur, men et ka

nonisk valg skulle ske med absolut majoritet, og da ikke

tilstrækkelig mange kanniker ville have Asgot til biskop,

kom der ikke til at foreligge noget gyldigt valg. Resul

tatet blev, at paven greb ind — for første gang i den

danske kirkes historie — og udnævnte Jacob Erlandsen

til biskop i Roskilde. At Erik Plovpenning ikke følte sig

opfordret til at udlevere København til Jacob Erlandsen,

er der vel i og for sig intet at sige til, og en pavelig legat

blev herefter sendt til Danmark, udstyret med myndig

hed til at pålægge interdikt på alle steder, hvor kongen

og hans hjælpere havde hjemme, således at kun dåb og

meddelelse af den sidste olie måtte finde sted, med

mindre kongen faldt til føje og udleverede København

og hvad andet gods han besad af Roskildebispens, samt

;

betalte erstatning for den tilføjede skade.5 Kongen selv

fik en personlig skrivelse fra paven, hvori han blev for

manet til at vågne op og tænke på sit regnskab på dom

medag.6 Kort tid efter døde Erik Plovpenning imidlertid

og efterfulgtes af Abel, og denne syntes i hvert fald i

begyndelsen af sin regeringstid at bestræbe sig for at

opnå et bedre forhold til kirken, end hans broder havde

haft. Jacob Erlandsen fik sin by tilbage tillige med sit

øvrige gods. Om han fik nogen erstatning for sit tab i

den forløbne tid, er et andet spørgsmål; men Abel døde

som bekendt allerede i 1252.

Jacob Erlandsen var nu ikke alene biskop i Roskilde,

men også — juridisk og faktisk •— herre i København.

To aktstykker, der hidrører fra tiden umiddelbart her

efter, er ganske interessante ved det lys, de kaster over

hans karakter. Det ene omtaler en klage til paven fra