22 / 795
10
Stig Iuul
floderne forvandles til blod, forinden han ville opgive
noget, han havde sat sig for,14 og hans kamp mod kejser
Frederik II blev ført med alle til rådighed stående mid
ler. Der er adskilligt i Jacob Erlandsens senere liv, som
tyder på, at årene i Innocens IV’s nærhed på afgørende
måde havde sat deres præg på hans karakter.
Læser man stadsretten af 1254 med opmærksomhed,
mærker man under den glatte kancellistil dønningerne
af visse meningsforskelle mellem borgerne og Roskilde
bispen. Desværre har vi ikke ad anden vej efterretning
om, hvori de har bestået; men deres omrids kan dog anes
gennem de enkelte bestemmelser. For det første siges
det, at stadsretten er tilvejebragt for at fjerne al anled
ning til tvist om de retssætninger, som hidtil har været
og fremtidig skal iagttages mellem Roskildebispen på
den ene side og borgerskabet i København på den anden
side, og stadsretten forsegles ikke blot med Jacob Er
landsens, men også med byens segl. Der er altså ikke
tale om, at man her står over for en af biskoppen på
egen hånd oktroieret forfatning, der kunne tages som
udtryk for, at der tilkom biskoppen en betydelig magt i
forhold til borgerne i København. Når kongerne udstedte
privilegier eller stadsretter, optrådte de som egentlige
lovgivere, men den københavnske byret af 1254 frem
træder som en overenskomst, måske et forlig, i hvert
fald en kontrakt, som fastslår visse rettigheder og for
pligtelser for hver af parterne, og som forudsætter visse
retsopgivelser fra den ene, og måske også fra den an
den side.
Det er heller ikke uinteressant, at indbyggerne i Kø
benhavn betegnes som borgere
(cives),
ikke som bymæn-
dene
( villani)
eller beboerne
( inhabitantes)
i Køben
havn. Herved hæves København op i de virkelig store
byers kreds — i den forstand man overhovedet kan tale
om store byer i Danmark i middelalderen. Hidtil havde