19 / 795
Den københavnske stadsret af 13. marts 1254
7
Jacob Erlandsen over den nuntius, som var blevet sendt
til Danmark for at tale kong Erik Plovpenning til for
nuft.7 Denne nuntius må efter Jacob Erlandsens karak
teristik af ham have været en temmelig entreprenant
person, idet han på egen hånd havde pålagt kirker og
klostre, gejstlige og verdslige i Roskilde stift skatter og
afgifter, ligesom han på den anden side havde befriet
personer, som var lyst i ban for at have tilføjet Jacob
Erlandsen økonomisk skade, fra banlysningen, uden at
de havde erstattet Jacob Erlandsen den lidte skade. Det
andet aktstykke angår også en klage fra Jacob Erland
sen, i dette tilfælde dog over den skade, som var tilføjet
København af sørøvere fra Lybæk i den tid, kongen
havde byen i sin besiddelse.8 Begge disse aktstykker er
vidnesbyrd om, at Jacob Erlandsen ikke kun var de store
princippers mand, men også en type, som ikke afskrev
noget økonomisk tab, så længe der var nogen mulighed
for at få det dækket.
Abel døde den 29. juni 1252 og efterfulgtes af Chri
stoffer I. Samme år døde ærkebiskoppen Uffe Trugotsen
den 15. december, og da kongen blev kronet juledag 1252
i Lunds domkirke, måtte det derfor tilfalde en af de
andre bisper at forrette kroningen. Om Christoffers ind
stilling over for kirken i den første del af hans regerings
tid ved man ikke meget; men han syntes i hvert fald
temmelig rundhåndet ined privilegier til kirkelige insti
tutioner, og få dage efter sin kroning udstedte han et
privilegium til kannikerne i Lund.9 Formodentlig har
han benyttet dagene mellem kroningsfesten og udfær
digelsen af privilegiet, som fandt sted under hans ophold
i Lund, til at informere medlemmer af kapitlet om,
hvilke kandidater han kunne tænke sig som egnede til
at komme i betragtning ved valget af den nye ærke
biskop. Hvem disse kandidater var, ved man ikke; men
den, som kapitlet enstemmigt valgte, var i hvert fald