21 / 795
Den københavnske stadsret af 13. marts 1254
har turdet overlade den til sin efterfølger, men har udsat
sin overtagelse af den højeste stilling inden for den
danske kirke, indtil forholdet til borgerskabet i Køben
havn var endeligt fikseret, kommer de enkelte bestem
melser i den kortfattede stadsret til at åbne ganske andre
perspektiver, end hvis man læser dem løsrevne fra den
almindelige politiske baggrund.
Desværre er vort kendskab til detaillerne i de bevæ
gede politiske begivenheder i disse år meget ringe. Vi
ville gerne vide, hvor borgerne i København havde deres
sympatier og antipatier i den kamp mellem konge og
kirke, i hvilken deres by til enhver tid var en af de be-
tydningsfuldeste trofæer. Var det med sorg eller glæde,
at borgerne i København så kongens mænd rykke ind i
bispens borg ovre på Holmen for senere at se dem vige
pladsen for bispens svende? I hvert fald kan der ikke
have været nogen tvivl om deres følelser over for Lybæk-
kerne, og Jacob Erlandsen må have erhvervet sig en vis
popularitet hos befolkningen ved omgående at præsen
tere erstatningskravene i Lybæk og ikke at lade dem
falde til trods for Lybæks manglende vilje til at opfylde
kravene. Men om Jacob Erlandsen i øvrigt var særlig
afholdt i København, er et åbent spørgsmål. Ganske vist
er han i nyere tid blevet karakteriseret som en af de
store skikkelser i den danske kulturs historie;12 men
gennem kilderne får man dog også indtryk af, at han
var en temmelig rethaverisk person, der ikke gerne gav
afkald på økonomiske fordele af nogen art, til hvilke
han anså sig berettiget, og det var egenskaber, som bor
gerne i København i det daglige havde mulighed for at
se udtryk for. Når pave Innocens IV havde kastet sin
kærlighed på ham på grund af hans retskaffenhed,13 er
dette også en anbefaling, som må vurderes efter, fra
hvem den hidrører. Det var den pave, om hvem man
sagde, at stjernerne ville falde ned fra himmelen, og