HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Stig Iuul

bestemmelse omhandlende det tilfælde, at der ved anlæg

af voldgrave eller veje påføres en grundejer skade. Et

sådant indgreb krævede, at det fandt sted til almindelig

nytte, og der skulle betales fuldstændig erstatning.22 Kort

sagt der opstilles de samme betingelser for foretagelsen

af et ekspropriationsindgreb som i moderne ret og man-

ge hundrede år, før den almindelige lovgivning kom til

at indeholde sådanne regler.

Biskoppen har sikkert ikke tidligere afholdt sig fra

at pålægge befolkningen arbejdsforpligtelser over for

ham selv. Af sådanne pligter omtaler byretten kun een,

nemlig pligten til at færge bispen til Skåne, når hans

embedsforretninger medførte, at han måtte rejse der

over. Det skulle enten ske i hans egen båd eller i en båd

med 12 mands besætning, som byen stillede til hans rå

dighed.23 Af den måde, hvorpå denne i og for sig ikke

særlig byrdefulde pligt omtales, er man sikkert berettiget

til at slutte, at der ikke kunne blive tale om andre ar

bejdsforpligtelser over for bispen •— men vel over for

byen —. På den anden side er jeg ikke sikker på, at over

sættelsen af stadsretten i Gamle Danske Breve har ret i

at opfatte stadsrettens sidste bestemmelse som en ud

trykkelig ophævelse af tidligere arbejdsforpligtelser.24

Når der i stadsretten tales om

„daxværk quocl pro debito

exigebatur“,

betyder dette næppe dagsværk i almindelig

hed, som pålægges som pligt, men formodentlig kun så

dant dagsværk, som man havde pålagt folk, der stod i

restance med offentlige afgifter. Det var kort sagt en

slags afsoning af skatterne gennem tvangsarbejde, som

her blev ophævet.

Af særlig værdi for borgerne var den bestemmelse,

som fastslog, at ingen skulle være pligtig at deltage i

noget ledingstog undtagen til forsvar for bispens gods i

tilfælde af angreb på dette, og det skulle da altid ske så

nær ved København, at man kunne komme tilbage til