HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

med et moderne udtryk ville kalde „Femte kolonne-virk

somhed“ i byen, og en lignende tankegang ligger bag ved

en anden bestemmelse, som forbyder, at nogen, der ikke

er fra København, optræder som værge for en forældreløs

eller mindreårig eller en enke uden at have erhvervet

biskoppens samtykke dertil.32 Rent umiddelbart er det

måske vanskeligt at se, hvilken skade der skulle opstå

ved, at en af disse værgeløse personer —

personae mise-

rabiles,

som den kanoniske ret kaldte dem — blev taget

under en udenbys slægtnings værn i tilfælde af, at der

ikke fandtes nogen nærmere dertil i København. Det er

imidlertid næppe den slags tilfælde, bestemmelsen har

for øje. Det er det værgemål for enker og faderløse, som

Jyske Lov pålægger kongen, og for øvrigt i henhold

til den kanoniske ret skulle varetages af de verdslige

myndigheder, der ifølge Jacob Erlandsens ønske ikke

skulle have nogen opgave inden for Københavns planker,

i hvert fald ikke uden hans forudgående samtykke i

hvert enkelt tilfælde.

Med sine 17 artikler giver byretten ikke oplysning om

mange af de problemer, som vi kunne ønske opklaret in.

h. t. forholdene i København i midten af det 13. århun

drede. Vi ville gerne gennem byrettens regler lære lidt om,

hvorledes borgernes liv formede sig i det daglige, på til

svarende måde, som vi er i stand til at danne os et indtryk

af livet i flere af de andre byer, der har tilvejebragt en

selvstændig byret. Allerede 20 år senere møder vi et by

råd i København. Eksisterede dette ikke i 1254, og i be

nægtende fald, fandtes der da ikke andre organer for

borgerne, hvorigennem de kunne udøve et vist selvstyre?

Vi hører dog i byretten om byens segl, som haves i for

varing af to kanniker og nogle andre svorne borgere,33

og byretten selv siges at være blevet til med borgernes

enstemmige råd og samtykke. Dette synes næsten med

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254