HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Stig Iuul

være loyal over for den konge, hvis vigtigste administra

tive bistand han var, og samtidig optrådte til værn for

kirkens rettigheder og derunder deltog i tilvejebringel

sen af sådanne beslutninger, som kirkens højeste myn

digheder fandt fornødne under de foreliggende omstæn

digheder. Når kongen gik videre i sine anklager og

yderligere påstod, at Niels Stigsen havde sammensvoret

sig med andre

0111

at dræbe ham, var der sikkert ikke

noget hold i disse beskyldninger, men de afgav et be

kvemt påskud for kongen til at bemægtige sig biskoppens

godser, også det, som ikke tilhørte ham privat, men

bispestolen i Roskilde, herunder i første linie Køben

havn, der var en af bispestolens vigtigste besiddelser.

Niels Stigsen selv måtte gå i landflygtighed og opnåede

aldrig at gense Danmark, idet han i 1249 afgik ved døden

i det berømte Cistercienserkloster i Clairvaux, hvor også

ærkebiskop Eskil i sin tid havde endt sine dage.

Da Valdemar I i sin tid overlod Absalon

Havn,

var det

ikke noget tilfælde, at det netop var denne by, gaven

omfattede, og ikke en af de mange andre, som tilhørte

kongen. Havns beliggenhed som endepunktet af den sjæl

landske hovedvej og dens egenskab af færgested til

Skåne medførte, at byen var et af de vigtigste strategiske

punkter i hele riget. Så længe Havn var i hænderne på

Absalon, kongens loyale hjælper og våbenbroder, var alt

såre godt; men det er et spørgsmål, om Valdemar I no

gen sinde havde tænkt sig muligheden af, at Havn for

bestandig skulle være knyttet til bispestolen i Roskilde.

Det virker næsten mistænkeligt, at der i slutningen af

det 12. århundrede -— vel at mærke efter Valdemar I’s

død — udvirkes ikke mindre end fire pavebuller,3 som

enten bekræfter bispestolens ret til Havn eller ligefrem

forbyder bispestolen at afhænde Havn — hvilket på for

hånd ikke skulle synes særlig fristende for Roskilde

bispen — i betragtning af, at et enkelt dokument, ud