DEN KØBENHAVNSKE STADSRET
AF 13. MARTS 1 2 5 4
FOREDRAG HOLDT I
SELSKABET FOR KØBENHAVNS HISTORIE
DEN 26. MARTS 1954
Af S T I G I U U L
D
en 13. marts 1254 — i disse dage for 700 år siden
fik København sin første stadsret1 og kom derved
til en vis grad til at indtage en særstilling mellem Dan
marks købstæder i datiden. Hvor stor København var
på den tid, kan man vanskeligt danne sig noget skøn
over. Der skulle gå flere århundreder, før den som ri
gets hovedstad overgik alle de øvrige byer i indbyggertal,
og nogen stor by var den næppe i midten af det 13. år
hundrede. Med sine fire kirker: St. Clemens, Vor Frue,
St. Peders og — i hvert fald lidt senere — St. Nicolai
måtte København stå langt tilbage for Roskilde med
domkirken og tolv andre kirker og for Ribe, der foruden
domkirken havde syv sognekirker. Ikke desto mindre fik
disse to efter datidens forhold meget betydelige byer
først 14 og 15 år senere en selvstændig byret.
Hvor mange byer i Danmark der i midten af det 13.
århundrede overhovedet var i besiddelse af en sådan
byret, kan ikke siges med fuldstændig sikkerhed. Kun
forsåvidt angår Tønder, består der ingen tvivl, idet man
her i 1243 erhvervede hertug Abels samtykke til at over
tage den i Lybæk gældende ret. I dette tilfælde var der
i