538 / 795
526
F. C. Kålund-Jørgensen
2.
Paa grundlag af denne forestilling traf Christian
den Ottende på Sorgenfri Slot den 30. juni 1844 følgende
afgørelse:
„Vi ville allernaadigst have Bestyreren af det v. Westen-
ske Institut i Kjøbenhavn, candidatus philologiæ & ph ilo
sophiae Vilhelm August Borgen, beskikket til adm inistre
rende Directeur ved Borger- og Almueskolevæsenet i Kjø
benhavn.
Sorgenfrie d. 30. Juni 1844.
Sign. Christian R.“
IV.
Traditi onen om Monrads forbigåelse.
Ifølge traditionen skyldtes forbigåelsen af Monrad, der
i nationalliberale kredse betragtedes som en stor uret,
den kendsgerning, at han blev mødt med uvilje af konge
huset. Dronningen, Caroline Amalie, nærede tvivl om
Monrads kristelige sindelag og omgikkes med planer om
at påvirke kongen til at ansætte sognepræst P. Rørdam,
og Christian den Ottende mentes at være bleven person
lig krænket over de forelæsninger over Danmarks h isto
rie i den nyeste tid, som Monrad havde holdt på Univer
sitetet i begyndelsen af året 1844. Denne tradition er ret
overensstemmende kommen til udtryk i den biografiske
litteratur, der er fremkommet efter 1860, da Monrad
havde fæstnet sin stilling som en af de førende politiske
og gejstlige personligheder.24
Nedenfor skal citeres en række aktstykker, som dan
ner det væsentlige grundlag for traditionen og belyser
dens holdbarhed:
1.
Redak t i one l art ikel i „Fædre l ande t “
J25
„Af vor Udnævnelsesliste for igaar vil man see, at
Institutbestyrer Borgen er udnævnt til styrende Direc-