542 / 795
530
F. C. Kålund-Jørgensen
ske K jendsg(ern inger) og at F rem stil.(lin g en )s Form
ingensinde overskred hver(k en ) d .(en ) strengeste Legal,
(itet) eller den p lig tsky ld .(ige) Søm inelig(heds) Grænd-
ser. N avn l(ig ) tør jeg paa det B estem t.(este) benegte no
gensinde deri at h (a ) v ( e ) angreb(et) D .(eres) M .(aje-
stæt) eller D .(eres) Forgjæng.(er) i R eg j.(eringen ), og
jeg tør endog holde mig overbevist om, at de eneste Yt-
tring(er) jeg hr. tilladt mig om Deres Person og som an-
gaae en tidligere Tid vilde vinde D .(eres) M .(ajestæts)
all.(erhøieste B ifa ld ), dersom De kjendte dem. Har No
gen forebragt D .(eres) M .(ajestæt) Andet har han sagt*
hvad der er bevisligen urigtigt, saa har han ikke blot
gjort Uret mod mig, men ogsaa mod D .(eres) M .(a jestæ t).
A (llernaad igste) K (on ge). At gjøre nogen af D .(eres)
U .(ndersaatter) Uret er vistnok saa langt fra Deres Sind,
at ogsaa jeg trøstigen tør appellere til D .(eres) Retfær
dighed for deri at finde Stadfæstelse paa det, jeg veed
er mine Medborgeres Dom om mig, at det er hæderlige
Motiver, der lede m ig i min Gjøren og Laden. D .(eres)
M .(ajestæ t) kjender bedre end jeg til Verden og dens
Forhold; De veed derfor, at høist forsk jellige A n sku .(ei
ser) om vigtige Anliggender kunne bestaa med lige ær
lig V illie; De veed ogsaa, at det i alt Fald ikke er i D (an )
mark, at Lyst til ind flydelsesrige og indbringende Em
beder kunde forlokke Nogen ind i O p p o s.(ition ). Har jeg
nu end ikke altid kunn e(t) samstemme med D .(eres)
M .(ajestæ ts) Regjering med Hensyn til Valget af de
Midler, hvormed samme søger at ordne de Forviklinger
og overvinde de Vanskeligheder, som D .(eres) M .(aje-
stæt) har taget i Arv tillige med dette Rige, saa har dette
dog aldrig kunnet svække den Hengivenhed og Troskab,
jeg skylder m in Konge og m it Fædreland, eller form ind
sket den Iver, hvormed jeg har tjen t begge i den mig
anviste lille Kreds, til hvilken det er mig en Glæde ogsaa
at kunne henregne Kbhvn .(s) Skolevæsen. Da min Virk