546 / 795
534
F. C. Kålund-Jørgensen
Denne publikation var uden tvivl afgørende for Skole
direktionens indstilling af Monrad, sådan som den var
formuleret af enevældens og den gam le skoles svorne
talsmand, stiftsprovst Tryde.35
I sit næste pædagogiske skrift, „Om Skolevæsenet i
Berlin“, der er skrevet i tiden 20/3— 30/5 1844 og påtænkt
som første hefte af en publikation „Om Skolevæsenets
Ordning i flere store protestantiske Stæder med Forslag
til dets Reorganisation i Ivjøbenhavn“, habiliterer Mon
rad sig yderligere som skoleorganisator og administrator,
hvortil han havde sam let stof på en studierejse fra nov.
1842 til april 1843. Der kan næppe være tvivl om, at
det var dette hefte, han overrakte kongen ved audiensen
i anledning af ansøgningen.30 Heri fastslår han indled
n ingsvis, at skolevæsenet har „tre store T ilknytn ings
punkter, eller vel rettere tre store Grundfaktorer, hvor
fra det ei kan, hvorfra det ei bør løsrive sig, det er Fa
m ilien, Staten og K irken“, — en tanke, han derefter ud
viklede på en så tillidvækkende måde, at al frygt for, at
han ville rokke ved sam fundets grundpiller, endsige af
kristne skolen, måtte forsvinde. Skolen skal ikke blot
meddele „en vis Masse af religiøse Kundskaber, den maa
vække den religiøse Sands; den maa, idet den slipper
Børnene, give dem Bibelen i Haanden og sørge for, at
den ei for dem er en lukket Bog“. Og igen bekender han
sig til enevældens princip om, at regeringen er ansvarlig
for børnenes oplærelse. Hvor tiltalende det end kunne
være at lade forældrene overtage ansvaret, — bemærker
han, — så kan staten dog ikke „med Rolighed see paa,
at den opvoxende Generation forsømmes, og den maa
have Ret til at anvende Tvangsm idler mod dem, der til
sidesætte deres helligste Pligter og lade deres Børn uden
Undervisning saavel i Hjemmet som i Skolen“.37
Han giver dernæst en beskrivelse af, hvorledes Berlins
skolevæsen er udviklet og ordnet, således som han havde