550 / 795
538
F. C. Kålund-Jørgensen
nr. 24— 27 (18/8— 1/9 43) som redaktionelle bidrag. Heri
behandler Monrad „den dynastiske T ilknytn ing til Rus
land og Ophævelsen af et paa skandinaviske Sympatier
begrundet Sam fund“. Han rekapitulerer hovedtanken i
de tre tilladte afsnit. Det ses af artiklen, at han havde
ønsket „at betragte de to spørgsmål . . . i deres indre
usyn lige Forbindelse og Sammenhæng, om muligt at op
lyse de fine, sk ju lte Traade, der knytte dem til hinanden
og at vise dem begrundede i een Villie, i det samme Prin
cip, det samme System“. Men regeringen havde „paa en
temmelig tydelig Maade“ ladet ham forstå, at en ufor
beholden behandling af dette emne var uønskelig. Man
vender sig her i spænding til referatet af denne sidste
forelæsning for at se, om han trods regeringens tilkende
givelse havde behandlet det penible spørgsmål og altså
taget tankerne op fra de beslaglagte afsn it af artiklen,
hvilket vel måtte betragtes som illoyalt.
I den danske version af referatet finder man da fø l
gende passus:
„Han gik nu over til at tale om den mægtige Stat, som
er voxet op i Østen, og som man nu for Tiden ikke me
get tør tale om, men som han dog troer at kunne nævne
ved Navnet Rusland. Han fremviste af en Bog et Kort
over dette Land, hvorledes det før havde sine Grændser,
og hvorledes det i 100 Aar har udviklet sig til alle Sider,
hvorved de vundne Strækninger angaves i Engelske Mile.
Om nogen Combinationer fandt Sted mellem dette Land
og den Stilling, Holsteen var kommet til at indtage
blandt de tydske Forbundsstater, vilde engang vise sig,
naar den Tykning, hvoraf vi nu ere omgivne, spreder sig.
Imidlertid er det særdeles mærkeligt, at det saaledes som
T ingene nu staae, kan indtræffe, at den danske Konge,
som Souverain over en af de Tydske Forbundsstater,
kunde befinde sig i Krig mod en Stat, med hvilken han