548 / 795
536
F. C. Kålund-Jørgensen
København, der således må have haft en svensktalende
observatør blandt de 200 tilhørere, som angives at have
deltaget. Det er usigneret, og referenten kan således ikke
identificeres. I politidirektør C. Bræstrups Privatarkiv
nr. 13 (Rigsark.) findes en ordret oversættelse til dansk,
skrevet formentlig af politidirektøren selv og i hvert fald
på hans officielle papir.42 Begge aktstykker viser, at fore
læsningernes antal har været udvidet til 14.
I det bevarede fragment er Monrad nået til Christian
den Ottendes tid. Han fremsætter her sin teori om den
konstitutionelle bevægelses to faser, den „kongelig kon
stitu tion elle“ og den „folkelig kon stitu tionelle“. Dengang
Europa „gjennem løb“ den første, „blev Provindsen Dan
mark aldeles uberørt af den kongelig liberale Bevægelse“ .
Først ved kongesk iftet kom denne fase til os. Men den
„bar allerede T ilin tetgjørelsens Præg. Den kgl. liberale
Bevægelse hviler paa Forudsætningen af en kgl. kon sti
tutionel Villie, og naar denne Forudsætning brister, saa
indtræder der en Opløsning, idet det ene Element falder
med den virkelige, kongelige V illie tilbage til Absolutis
men, og det andet derimod udvikler sig i Stilhed til en
folkelig-konstitutionel Bevægelse“. Han illustrerer denne
tanke gennem en række citater af de mange petitioner,
der i 1840 var indkommet til Stænderforsam lingerne i
Roskilde og Viborg, og af Stændernes adresse til kon
gen.43
I sin analyse af hele den politiske situation, Stænder
nes politik og de folkelige tilkendegivelser vedkender
Monrad sig klart sit oppositionelle standpunkt, men no
get holdepunkt for, at han har tilladt sig fornærmende
udtalelser overfor kongehuset eller regeringen eller over
skredet grænserne for en loyal opposition i højere grad
end i sin øvrige journalistiske virksomhed, synes de be
varede brudstykker ikke at give. Men da han er kommen