547 / 795
Skoledirektørembedet i København
535
lært det at kende på den omtalte studierejse, og frem
hæver adskillige træk, „som fortjene alvorlig Overvei-
else, naar Talen er om en Reorganisation af det Kjøben-
havnske Skolevæsen“.38
Skriftet har utvivlsom t haft virkning og bl. a. været
en væsentlig årsag til, at A. S. Ørsted kunne gå ind for
Monrad.39 I saglig henseende, forsåvidt angår grundlæg
gende synspunkter og skoleadm inistration, har Monrad
derfor stået stærkt i konkurrencen om embedet som
skoledirektør. Spørgsmålet er da, om han ved de fore
læsninger over Danmarks nyere historie, han holdt i
månederne januar— april 1844, havde ødelagt sine chan
cer hos den, der havde den endelige afgørelse, Christian
den Ottende, den lovgiver, hvis øjemed han havde er
klæret at ville opnå.
Forelæsningsrækken blev bekendtgjort ved følgende
meddelelse i „Dansk Folkeblad“ den 17. november 1843:
„De der ønske at bivaane mine 12 Forelæsninger over
Danmarks Historie i
den nyeste Tid,
der ville blive af
holdte eengang om Ugen i en Aftentime, som nærmere
vil blive bestemt, ville behage at tegne sig paa Universi
tetskontoret mellem Kl. 11— 1 eller hos Hr. Universitets
boghandler C. A. Reitzel. Adgangskortet til disse Fore
læsninger betales med 1 Species.
Ditlev Gothard Monrad.
Magister Artium“.
Fyldestgørende vidnesbyrd om indholdet af forelæs
ningerne, der blev påbegyndt d. 10. jan. 1844 kl. 7 og
afsluttet den 17. april 1844, foreligger ikke.40 Der er kun
bevaret et fragment af talerens manuskript og et (dog
ret fyld igt) referat. Fragmentet foreligger i Monrads
håndskrift og omfatter kun de tre sidste forelæsninger.41
Referatet om fatter alle forelæsningerne. Det er affattet
på svensk og har været indsendt til politidirektøren i