545 / 795
Skoledirektørembedet i København
533
lig tydelighed, hvad enten det gjaldt forfatningssagen,
det slesvigske spørgsmål eller skandinavismen. Men
anderledes stillede sagen sig, hvis der skulle lægges vægt
på den specielle skolepolitik og erfaring i skoleorgani
sation og adm inistration. Så måtte Monrad have gode
kort på hånden.
Det københavnske skolevæsen var netop i støbeskeen,
da Monrad blev medlem af Direktionen den 10. marts
1842. Kancelliet forelagde d. 15. juli samme år Stæn
derforsamlingen i Roskilde et forslag til reorganisa
tion af den offentlige skole i København. Overfor en fra
flere sider fremkommen kritik og mere eller mindre
udprægede ønsker om et system skifte i retning af større
frihed og indflydelse fra forældrenes side fastholdt Kan
celliets forslag enevældens princip om den „landsfader
lige omhu“ for børnenes oplærelse med den dertil høren
de almindelige skoletvang, mulktsystem og forbud mod
privat undervisning eller hjemmeundervisning uden
myndighedernes anerkendelse. Til disse problemer tog
Monrad stilling i sit første pædagogiske arbejde, det po
litiske flyveblad nr. 5, der udsendtes samtidig med, at
Stænderne behandlede forslaget i tiden inden den 12. sep
tember 1842. Han fremtrådte her som fuldtro tilhænger
af enevældens skolesystem . Han havde vel nogle forbed
ringer at foreslå, men ingen af principiel art, og han slu t
ter med følgende bekendelse:
„Jeg har ei opstillet noget eget Princip, men har be
stræbt mig for at opfatte Lovgiverens Tanke og at ud
finde Bestemmelser, der kraftigt kunde fremme Opnaa-
elsen af hans Hensigt ... Gid en virksom og besindig, en
klog og from, en alvorlig og folkekjærlig; gid med eet
Ord en christelig Aand maa besjæle alle dem, hvem det
ingenlunde ringe Hverv paahviler at sørge for Opnaael-
sen af Lovgiverens Øiemed. Uden denne Aand ville alle
ydre Bestemmelser kun være til ringe Baade“.31