528
F. C. Kålund-Jørgensen
ste Liv, han vilde bringe i Skolen, blev Raisonneren og
Critiseren over Regjeringen, da tabtes den herlige unge
Spire og vore gladeste Forhaabninger. Dette meddelte jeg
senere Kongen. — Nu synes mig, at De, Grundtvig og
jeg, der lige varmt elske det unge, det tilkommende Dan
mark, bør ingen Møje spare for at kjæmpe os denne Sag
til, hvis det er Guds Villie, at vi skal seire og dermed,
om Han vil, fremme hans Riges Komme. De siger at være
Dem Deres af Herren anbetroede store Pund for Skole
sagen bevidst; vilde det da ikke være rigtigt i dette Øie-
blik, og Dem vist ikke umuligt,
0111
endog vanskeligt, at
skrive en lille Afhandling om, hvorledes Underviisningen
og Opdragelsen i Almueskolerne burde være for at danne
den unge Almue til gudfrygtige Mennesker, Undersaatter
troe som Guld, tænkende og dømmende Væsener, flittige
og nyttige Borgere og Haandværkere. Jeg gad saa gjerne
give Kongen et tydeligt Billede paa Almuens tilkomm en
de Udvikling, saaledes som vi have tænkt os den, og som
vi inderlig ønske og attraae samme.
Nu skylder jeg Dem at sige, hvorfor jeg ei vilde anbe
fale Dem eller have noget med hele Skolesagen at be
stille.29 Dog bør jeg forud erklære, at hvis jeg havde
Enevolds Magten til at ordne Skolevæsenet, betænkte jeg
mig ikke et Minut paa at overgive Dem fuld Myndighed
til at indrette alle Skolerne. Det vilde være en Fryd, og
hvor simpelt og let skulde da Alting gaae. Men nu, un
der alle disse konstige og forviklede Forhold mellem
Skole Commission, Præsten og Provsten, Magistraten og
de 32 Mænd, der troer jeg, at Deres skjønne Pund reent
vil begraves under det ækle Dødbideri, og at de Døde ei
vil kunne hverken skjønne eller taale
Deres
Liv. Deres
T ilstand som Directeur blev i m ine Tanker omtrent som
Tantalus’s i Tartarus. Og med Tryde troer jeg, at De
ikke har Snildhed nok, Slangeklogskab nok, til at over
vinde China og sprænge den chinesiske Muur. Skulle




